—

der henviser til afstemningen den 22. juli 2004, som førte til valget af José Manuel Barroso som formand for Kommissionen,

—

der henviser til den valgte kommissionsformands redegørelser over for Europa-Parlamentet i juli 2004 og den 26. og 27. oktober 2004 samt over for Formandskonferencen den 21. oktober 2004 og den 5. november 2004,

—

der henviser til de skriftlige og mundtlige redegørelser fra hver enkelt indstillet kommissær under høringerne i Parlamentets udvalg og til udvalgsformændenes vurderinger af kandidaterne efter høringerne,

—

der henviser til den valgte formand Barrosos afgørelse af 27. oktober 2004 om, efter evalueringen af høringerne og forhandlingen i Europa-Parlamentet, at trække det nye kommissærkollegium, der var foreslået Parlamentet, tilbage,

—

der henviser til den valgte formands formelle forelæggelse den 5. november 2004 for Formandskonferencen af et forslag til et nyt kommissærkollegium og til hans redegørelse over for Europa-Parlamentet den 17. november 2004,

—

der henviser til de supplerende høringer, som Parlamentets udvalg afholdt den 15. og 16. november 2004, og til evalueringerne af de indstillede kommissærer efter disse høringer,

—

der henviser til den gældende rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen, som godkendtes af Formandskonferencen den 29. juni 2000,

—

der henviser til EF-traktatens artikel 214,

—

der henviser til traktaten om en forfatning for Europa,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 99 og 103,

A.

der henviser til, at det i traktatens artikel 213, stk. 1, hedder, at Kommissionen består af medlemmer, »der vælges under hensyn til deres almindelige duelighed, og hvis uafhængighed er uomtvistelig«,

B.

der henviser til, at det i betragtning af de fremtidige udfordringer er meget vigtigt, at Kommissionen vil kunne tjene almeninteressen i Den Europæiske Union med henblik på at gøre Europa til en af verdens førende aktører til støtte for fred, sikkerhed og sund økonomisk og social udvikling,

C.

der i den forbindelse henviser til, at uafhængighed, neutralitet og upartiskhed i forhold til nationale interesser, fuld respekt for EU's værdier og mål og fravær af interessekonflikter er nøgleelementer, når det gælder om at vinde europæiske borgeres tillid,

D.

der henviser til, at Parlamentet havde diverse betænkeligheder for så vidt angik visse kandidater til Kommissionen og udtrykte sin skuffelse over den manglende faglige viden og ekspertise, som nogle af dem lagde for dagen,

1.

glæder sig over godkendelsesprocedurens demokratiske og juridiske gyldighed samt dens vigtige bidrag til etableringen af det konstruktive samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet, som Unionen har brug for;

2.

glæder sig over, at Barroso tog skridt til at præsentere sit nye hold af kommissærer den 4. november 2004; beklager dog, at der indtil videre ikke er fundet nogen afgørende løsning på de potentielle problemer omkring interessekonflikter; kræver derfor, at der straks tages skridt til at fastlægge en nærmere definition af de procedurer, der skal gælde for gennemførelsen af adfærdskodeksen;

3.

forventer, at de specifikke tilsagn, som Barroso på plenarmødet den 26. oktober 2004 afgav om, at hans Kommission aktivt vil beskytte og fremme grundlæggende rettigheder og lige muligheder og bekæmpe forskelsbehandling, vil blive indfriet fuldt ud af den nye Kommission, og agter nøje at overvåge, at dette sker;

4.

kræver, at rammeaftalen mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen om de bilaterale forbindelser mellem de to institutioner snarest muligt revideres og opdateres på grundlag af de tilsagn, som Barroso har afgivet på den nye Kommissions vegne;

5.

kræver i lyset af disse tilsagn, at følgende aspekter medtages i rammeaftalen:

6.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og den nye Kommission.

—

der henviser til EF-traktatens artikel 214, stk. 2, og Euratom-traktatens artikel 127, stk. 2,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 99,

—

der henviser til afgørelse 2004/536/EF (1) truffet af Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringscheferne den 29. juni 2004 om indstilling af José Manuel Durão Barroso til formand for Kommissionen,

—

der henviser til sin afgørelse af 22. juli 2004 (2) om valg af José Manuel Durão Barroso til formand for Kommissionen,

—

der henviser til Rådets afgørelse 2004/642/EF, Euratom (3) af 13. september 2004 truffet efter fælles overenskomst med den valgte formand for Kommissionen, om vedtagelse af listen over de øvrige personer, som Rådet foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen,

—

der henviser til Rådets afgørelse 2004/753/EF, Euratom (4) af 5. november 2004, truffet efter fælles overenskomst med den valgte formand for Kommissionen, om vedtagelse af listen over de øvrige personer, som Rådet foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen,

—

der henviser til de kompetente udvalgs høringer af de indstillede medlemmer af Kommissionen den 27. september-11. oktober 2004 og den 15.-16. november 2004,

—

der henviser til de drøftelser, der fandt sted den 21. oktober 2004 og den 5. november 2004 mellem Formandskonferencen og den valgte formand for Kommissionen,

—

der henviser til drøftelserne i Formandskonferencen den 16. november 2004,

—

der henviser til den valgte formands redegørelser på plenarmødet den 26. og 27. oktober 2004 og den 17. og 18. november 2004,

1.

vælger Kommissionen for mandatperioden 22. november 2004-31. oktober 2009;

2.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet.

—

der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2003,

—

der henviser til EF-traktatens artikel 195,

—

der henviser til sin beslutning af 17. november 1993 om demokrati, åbenhed og nærhed og den inter-institutionelle erklæring om gennemførelsen af subsidiaritetsprincippet; ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv; de nærmere bestemmelser for arbejdsgangen i det Forligsudvalg, der er omhandlet i artikel 189 B (1), særlig den del, der omhandler ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv,

—

der henviser til sin afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (2), særlig artikel 3, stk. 8,

—

der henviser til artikel 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 1, og artikel 195, stk. 2,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A6-0030/2004),

A.

der henviser til, at chartret om grundlæggende rettigheder udgør en del af traktaten om en forfatning for Europa, som blev undertegnet i Rom den 29. oktober 2004 af stats- og regeringscheferne og udenrigsministrene fra de 25 medlemsstater af Den Europæiske Union,

B.

der henviser til, at det i chartrets artikel 41 (Ret til god forvaltning) i kapitel V (Borgerne i Unionens medlemsstater) fastslås, at enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner og organer,

C.

der henviser til, at det i chartrets artikel 42 (Ret til aktindsigt) fastslås, at enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

D.

der henviser til, at det i chartrets artikel 43 (Ombudsmanden) fastslås, at enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Unionens Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer med undtagelse af Domstolen og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres domstolsfunktioner,

E.

der henviser til, at Ombudsmandens årsberetning formelt blev forelagt Europa-Parlamentets formand den 19. april 2004, og at ombudsmand Nikiforos Diamandouros forelagde sin årsberetning for Udvalget for Andragender den 26. april 2004,

F.

der henviser til, at der igen i 2003 er sket en kraftig stigning i antallet af klager til Ombudsmanden, og at denne stigning forventes at fortsætte efter den nylige udvidelse,

G.

der henviser til, at antallet af klager til Ombudsmanden, hvor borgerne havde berettiget grund til at søge et retsmiddel pga. manglende åbenhed og gennemskuelighed i EU institutionernes virkemåde, giver anledning til bekymring for den demokratiske kontrol med Unionen,

H.

der henviser til, at årsberetningen anfører flere eksempler på individuelle sager, hvor der ikke blev fundet fejl eller forsømmelser, hvor de europæiske myndigheder fulgte Ombudsmandens anbefalinger, efter at de var blevet gjort opmærksom på en klage, eller efter en mindelig løsning var opnået, men også sætter fokus på, at Ombudsmanden har måtte afslutte en del klager med en kritisk bemærkning,

I.

der henviser til, at Ombudsmanden også har handlet proaktivt ved at foretage undersøgelser på eget initiativ,

J.

der henviser til sin beslutning af 6. september 2001 om særlig rapport fra Den Europæiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet i fortsættelse af undersøgelsen på eget initiativ om eksistensen af og offentlighedens adgang til en adfærdskodeks for god forvaltningsskik i Fællesskabets forskellige instituioner og organer (3), hvori det enstemmigt tilsluttede sig denne kodeks, som Ombudsmanden havde anbefalet i en særlig rapport fra april 2000; der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har vedtaget denne kodeks,

K.

der henviser til, at traktaten om en forfatning for Europa indeholder retsgrundlaget for en fremtidig lov om god forvaltningsskik,

L.

der henviser til, at Ombudsmanden i et indlæg af 23. januar 2003 til konventet erklærede, at det at lade traktaten erstatte med en forfatning, navnlig en forfatning, som omfatter grundlæggende rettigheder, kræver grundige overvejelser om den rolle, traktatens vogter skal spille,

M.

der henviser til, at Ombudsmanden allerede i sin afgørelse om klage 995/98/OV understregede, at selv om Kommissionen har uindskrænket myndighed med hensyn til at indlede overtrædelsesprocedurer, er denne dog underkastet retlige begrænsninger, således som det er fastsat i Domstolens retspraksis, i hvilken det f.eks. hedder, at administrative myndigheder skal handle konsekvent og i god tro, undgå forskelsbehandling, overholde princippet om proportionalitet, lighed og berettigede forventninger samt overholde menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder,

N.

der henviser til, at Parlamentet allerede i december 1999 modtog en anmodning fra Ombudsmanden om ændring af bestemmelserne i Ombudsmandens statut vedrørende hans aktindsigt og retten til høring af vidner; der henviser til, at Parlamentet anbefalede ændringer af disse bestemmelser, men at de er forblevet uændrede på grund af Rådets og Kommissionens forbehold,

O.

der henviser til, at Ombudsmanden, der beklagede den negative modtagelse af forslaget, i et brev fra den 17. december 2002 foreslog Parlamentets formand, at Ombudsmandens tjenestegrene og Parlamentet sammen kunne undersøge spørgsmålet om en revision af Ombudsmandens statut,

P.

der henviser til, at årsberetningen viser Ombudsmandens indsats for fortsat at udvikle et netværk af nationale og regionale ombudsmænd med særlig fokus på ansøgerlandene,

Q.

der henviser til, at det i årsberetningen hedder, at både den tidligere ombudsmand, Jacob Söderman, og den nuværende, Nikiforos Diamandouros, har arbejdet for, at ombudsmænds og andre udenretslige klageinstansers rolle udtrykkeligt anerkendes i forfatningen,

1.

godkender Ombudsmandens årsberetning for 2003, som er omfattende og detaljeret i sin oversigt over det arbejde, der er udført i årets løb, og med hensyn til de behandlede sager;

2.

lykønsker den første ombudsmand, Jacob Söderman, med hans vellykkede og udfordrende embedsperiode, der afsluttedes den 31. marts 2003; han har som ombudsmand i syv et halvt år fuldt ud konsolideret institutionens grundlag og hjulpet over 11 000 borgere med deres klagesager;

3.

roser Nikiforos Diamandouros for hans indsats, siden han overtog embedet i april 2003, hvor han med held har søgt at opfylde en målsætning om at forbedre ombudsmandsinstitutionens effektivitet og fremme god offentlig forvaltningsskik, respekten for retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne;

4.

mener, at Ombudsmandens medvirken til at fremme åbenhed og ansvarlighed i beslutningsprocesserne og administrationen hos EU's institutioner er afgørende for skabelsen af en Union, der oprigtigt forfølger målsætningerne om at træffe beslutninger »så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt«, jf. artikel 1, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union;

5.

anerkender Ombudsmandens indsats for at gøre ombudsmandsinstitutionen kendt i offentligheden og for at informere borgerne om deres rettigheder ved hjælp af distribution af oplysningsmateriale, besøg i medlemslandene og konferencer;

6.

bemærker, at Kommissionen har svaret positivt på Ombudsmandens forslag om, at Kommissionen systematisk burde give information til ansøgere og modtagere af støtte og tilskud om deres muligheder for at klage over fejl eller forsømmelser;

7.

bemærker, at der har været en betydelig stigning i antallet af klager, hvilket understreger den succes, som Ombudsmanden har haft med at gøre borgere, som er i kontakt med EU-institutionerne, opmærksomme på deres rettigheder;

8.

bemærker, at der ikke desto mindre stadig findes en del forvirring i offentligheden angående den præcise rækkevidde af Ombudsmandens ansvarsområde, eftersom 75 % af klagerne falder uden for dette ansvarsområde; men noterer med tilfredshed, at Ombudsmanden i disse tilfælde forsøger at hjælpe klagerne ved at henvise dem til andre organer, i særdeleshed til Udvalget om Andragender eller til nationale og lokale ombudsmænd; insisterer dog fortsat på, at borgerne informeres korrekt gennem de forskellige ovennævnte midler;

9.

bemærker med tilfredshed, at europæiske myndigheder i mange tilfælde har truffet foranstaltninger til at løse klagesagerne, når de er blevet gjort opmærksom på problemet, og at der i andre sager er fundet mindelige løsninger; anmoder fortsat indtrængende EU's myndigheder om at efterkomme Ombudsmandens forslag til henstilling om udbedring af fejl og forsømmelser og om at rette sig efter Ombudsmandens kritiske bemærkninger, så tilsvarende sager kan undgås i fremtiden;

10.

bemærker med tilfredshed, at Ombudsmanden i fire tilfælde med held har gennemført mægling og har opnået mindelige løsninger, hvilket har ført til positive resultater, som tilfredsstillede begge parter, og derudover var der syv mindelige ordninger under behandling ved årets udgang;

11.

bemærker, at Ombudsmanden ligeledes i 2003 har måttet fremsætte kritiske bemærkninger om institutionerne, særlig i forhold til Rådet og i forbindelse med klager over vanskeligheder med at få aktindsigt; minder om, at Udvalget for Andragender har behandlet dette problem i en betænkning, der tog udgangspunkt i en klage fra den ikke-statslige organisation Statewatch, og at Rådet i denne sammenhæng havde forsikret, at det i fremtiden ville overholde reglerne om aktindsigt;

12.

opfordrer alle EU's institutioner og organer til fuldt ud at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (4) for hermed at anerkende, at adgang til de europæiske institutioners og organers dokumenter er en grundlæggende ret, jf. artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og oprigtigt at forfølge målsætningerne om at træffe beslutninger »så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt«; understreger at EU's institutioner og organer bør behandle enhver forespørgsel ganske nøje på individuel basis, før bestemmelserne om undtagelser fra princippet om fri aktindsigt eventuelt tages i anvendelse;

13.

glæder sig over Ombudsmandens afgørelse om offentliggørelse af Præsidiets dagsordener og protokoller, så snart konventet havde afsluttet sit arbejde; noterer, at Ombudsmanden, selv om forordning (EF) nr. 1049/2001 ikke finder anvendelse, med held overvåger, at principperne om god forvaltningsskik overholdes;

14.

gør opmærksom på sin beslutning af 14. marts 2002 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 (5), hvori det beklagede, at Kommissionen forsat holder hele overtrædelsesproceduren, inklusive korrespondancen mellem Kommissionen og medlemslandene, uden for parlamentarisk kontrol, hvilket mindsker fællesskabslovgivningens effektivitet;

15.

støtter opfordringen til Kommissionen om at fremsætte forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1049/2001, navnlig hvad angår lovgivningsdokumenters tilgængelighed;

16.

noterer, at der ligeledes i 2003 indgik en række klager om manglende åbenhed og gennemsigtighed i institutionernes udvælgelsesprøver — et område, som Ombudsmanden har prioriteret højt i årenes løb, eftersom mange borgere netop kommer i forbindelse med institutionerne i forbindelse med en udvælgelsesprocedure; tager til efterretning, at flere af disse klager resulterede i en kritisk bemærkning fra Ombudsmandens side;

17.

bemærker med tilfredshed, at Rådet efter to klager til Ombudsmanden har besluttet sig for at følge Ombudsmandens henstilling og give kandidater ved dets ansættelsesprøver adgang til deres rettede prøvebesvarelser, hvilket bringer praksis hos Rådet på linje med Parlamentets og Kommissionens;

18.

opfordrer EPSO (De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor), det interinstitutionelle organ, der i fremtiden skal organisere de fleste af udvælgelsesprøverne for EU's institutioner, til at respektere de regler og den praksis med hensyn til åbenhed og gennemskuelighed i ansættelsesprocedurerne, der er udviklet i tidens løb, hovedsagelig takket være Ombudsmanden og Ombudsmandens henstillinger;

19.

bemærker, at mange klager, som er endt med kritiske bemærkninger fra ombudsmandens side, omhandler forsinkelser i besvarelsen af korrespondance, udeblevne svar eller utilstrækkelige eller uhøflige svar; minder derfor institutionerne og organerne om, at passende og korrekt kommunikation med borgerne er i deres egen interesse;

20.

bemærker med tilfredshed, at der blev foretaget fem undersøgelser på eget initiativ i løbet af 2003, herunder en undersøgelse af handicappedes integration for at sikre, at handicappede ikke bliver diskrimineret i deres forbindelser med EU-institutionerne, jf. artikel 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

21.

minder om sin ovennævnte beslutning om en adfærdskodeks for god forvaltningsskik i Fællesskabets institutioner og organer, og at det siden flere gange er blevet krævet, at denne adfærdskodeks finder anvendelse i alle institutioner og organer; beklager at Kommissionen stadig ikke fuldt ud har vedtaget og anvendt adfærdskodeksen;

22.

gør opmærksom på, at Loyola de Palacio, næstformand i Kommissionen, den 25. september 2003 under drøftelsen af Ombudsmandens årsberetning 2002 på plenarforsamlingen henviste til det faktum, at udkastet til en forfatning for Europa indeholder retsgrundlaget for fremtidig lovgivning om god forvaltningsskik, hvis anvendelse bør være obligatorisk for alle EU's institutioner og organer; er enig med Ombudsmanden i, at Kommissionen burde iværksætte et forberedende arbejde med henblik på vedtagelse af en sådan lov;

23.

opfordrer Ombudsmanden til — forud for gennemførelsen af lovgivningen om god forvaltningsskik — at samarbejde med Udvalget for Andragender med hensyn til yderligere at udvikle kriterier for god forvaltningsskik i forbindelse med overtrædelsesproceduren som fastslået i Ombudsmandens afgørelse om klage 995/98/OV og at sikre, at Kommissionen gennemfører disse kriterier;

24.

mener, at Ombudsmanden bør have ubegrænset adgang til dokumenter i forbindelse med sine undersøgelser; bemærker, at der er gået næsten seks år, siden Ombudsmanden foreslog ændringer til artikel 3, stk. 2, i Ombudsmandens statut vedrørende hans aktindsigt og retten til høring af vidner — et spørgsmål, som Parlamentet vedtog en beslutning om den 6. september 2001 (6); beklager, at et kvalificeret flertal i Rådet ikke har være i stand til at tilslutte sig denne beslutning (7);

25.

ser nødvendigheden af en revision af Ombudsmandens Statut, som vedtaget den 9. marts 1994, i lyset af den udvikling, der er sket gennem de seneste ti år — herunder de undersøgelsesbeføjelser, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) er blevet udstyret med, og vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 — sådan som det blev foreslået af Jacob Söderman i et brev til formand Pat Cox den 17. december 2002;

26.

anerkender det gode arbejdsforhold mellem Ombudsmandens kontor og Udvalget for Andragender, herunder en proces med gensidig overførsel af sager efter behov, hvilket har betydet, at seks klager er blevet direkte overført til dette udvalg, og at man har anbefalet yderligere 142 klagere at indgive andragender;

27.

roser Ombudsmanden for oprettelsen af et netværk af nationale og lokale ombudsmænd og andre organer, hvortil klager, der falder uden for Ombudsmandens kompetenceområde, overføres; mener, at det ville være nyttigt for Udvalget for Andragender at have adgang til dette netværk og at etablere et lignende netværk af Udvalg for Andragender i samarbejde med Ombudsmandens kontor;

28.

tilskynder Ombudsmanden til at fortsætte sine bestræbelser på i samarbejde med nationale og regionale ombudsmænd at indføre et omfattende og effektivt system af udenretslige klageinstanser til fordel for de europæiske borgere, der mener, at deres rettigheder i henhold til fællesskabsretten er blevet tilsidesat;

29.

pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til de nationale ombudsmænd eller tilsvarende institutioner i medlemsstaterne.

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Côte d'Ivoire,

—

der henviser til AVS-EU-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000,

—

der henviser til Linas-Marcoussis-aftalen, der den 24. januar 2003 blev undertegnet af alle parter i den civile konflikt i Côte d'Ivoire,

—

der henviser til Accra III-aftalen, der blev undertegnet af alle konfliktens parter den 30. juli 2004, og som indeholder en klar tidsplan for gennemførelsen af Linas-Marcoussis-aftalen, herunder især gennemførelsen af politiske reformer og afvæbning, demobilisering og reintegrering for at bane vejen for frie og gennemsigtige valg inden udgangen af 2005,

—

der henviser til formandskabets erklæring af 7. november 2004 på Den Europæiske Unions vegne,

—

der henviser til den fælles erklæring af 8. november 2004 fra Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS) og EU om situationen i Côte d'Ivoire,

—

der henviser til pressemeddelelsen af 8. november 2004 fra den 19. samling i Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd,

—

der henviser til FN-generalsekretær Kofi Annans erklæring af 9. november 2004,

—

der henviser til de afrikanske statschefers erklæring i Abidjan den 12. november 2004 og FN's Sikkerhedsråds resolution 1572, der blev vedtaget enstemmigt den 15. november 2004,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.

der henviser til, at Côte d'Ivoires regering den 4. november 2004 krænkede våbenhvileaftalen med sit luftangreb mod oprørere i Bouaké og Korhogo i den våbenfri zone mod nord,

B.

der henviser til, at regeringens luftvåben den 6. november 2004 bombede franske fredsbevarende styrker i området, hvorved ni blev dræbt, og 31 blev såret; franske styrker tilintetgjorde herefter det mest af landets luftstyrke, hvilket fik regeringstro voldelige bander til at strømme ud i gaderne i Abidjan, hvor de truede og overfaldt udlændinge, satte ild til franske skoler og udplyndrede fransk ejendom,

C.

der henviser til, at franske styrker og FN-styrkerne i Côte d'Ivoire, der i alt udgør ca. 10 000 soldater, overvåger den våbenfri zone og har fået grønt lys til at bruge alle nødvendige midler for at standse kampene,

D.

der henviser til, at 8 oppositionsaviser er blevet forbudt af de ivorianske myndigheder, at adskillige privatejede aviser er blevet udplyndret og ødelagt af regeringstro voldelige bander, og at internationale radioudsendelser er blevet saboteret, og som endvidere henviser til, at befolkningen i udsendelser via statsejede radio- og tv-sendere er blevet opfordret til etnisk vold og fremmedhad, hvilket har resulteret i en massiv udvandring af udenlandske statsborgere,

E.

der minder om, at destabiliseringen af Côte d'Ivoire skyldes langvarige og dybe konflikter, som har ført til en forværring af den økonomiske og sociale situation,

F.

der henviser til, at den fortsatte vold har alvorlige følger for den allerede kritiske humanitære situation i landet — hvor næsten en million ivorianere er afhængige af international humanitær hjælp — da mange humanitære missioner er indstillet, og som endvidere henviser til, at volden og den øgede risiko for ivoriansk masseflugt vil kunne destabilisere hele den vestafrikanske region, herunder især Liberia,

G.

der henviser til, at utilstrækkelig international støtte ligeledes forværrer den humanitære krise,

H.

der henviser til, at Accra-aftalen kræver afvæbning af oprørsstyrkerne og militserne inden den 15. oktober 2004, hvilket endnu ikke er sket,

I.

der henviser til, at hverken fristerne for politiske reformer eller for afvæbning, der er fastsat i Accra III-aftalen, er blevet overholdt af konfliktens parter,

J.

der henviser til, at der hverken vil kunne afholdes folkeafstemninger eller frie og retfærdige valg på et legitimt grundlag uden en genforening af landet,

K.

der henviser til, at forpligtelserne med hensyn til menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstatsprincipper, som alle er vigtige elementer i Cotonou-aftalen, ikke er blevet opfyldt,

L.

der henviser til, at der takket være den sydafrikanske præsident Mbekeis medvirken er indledt en ny diplomatisk runde i Sydafrika med henblik på at finde en politisk løsning på krisen,

1.

udtrykker efter de afrikanske regeringschefers erklæring den 12. november 2004 i Abidjan tilfredshed med Sikkerhedsrådets resolution om at indføre en øjeblikkelig våbenembargo, der, hvis parterne ikke forpligter sig til at overholde aftalerne, vil føre til indefrysning af finansielle tilgodehavender og begrænset udrejse for enhver, der fortsat truer fredsprocessen og en national genforening i landet; anmoder endvidere de ivorianske myndigheder om at sætte en stopper for radio- og tv-indslag, hvori der opfordres til had, intolerance og vold;

2.

hædrer mindet om alle de personer, der er blevet ofre for de seneste voldshandlinger efter bruddet på våbenstilstandsaftalen, giver udtryk for sin medfølelse med ivorianske, afrikanske og europæiske voldsofres familier, herunder især kvindelige voldsofre, fordømmer voldshandlinger og manifestationer af fremmedhad, samt plyndringstogter, og opfordrer den ivorianske regering til at sætte en stopper for disse overgreb og ophøre med at lade voldsudøvere og ophavsmændene til volden slippe ustraffet fra deres gerninger;

3.

opfordrer alle konfliktens parter til:

4.

udtrykker tilfredshed med, at Den Afrikanske Union og ECOWAS har givet den sydafrikanske præsident, Thabo Mbeki, mandat til at mægle mellem konfliktens parter, og med inddragelsen af Den Afrikanske Union med henblik på at finde en politisk løsning på den ivorianske krise; giver Den Afrikanske Union og ECOWAS sin fulde støtte til sammen med FN at finde en hurtig og varig løsning på den aktuelle krise;

5.

beklager, at sammensætningen af fredsstyrkerne ikke er tilstrækkelig multinational;

6.

opfordrer Den Europæiske Unions medlemsstater til aktivt at bidrage til opretholdelse af FN's og Frankrigs fredsbevarende styrker og beklager, at Licorne-missionen, der udelukkende er blevet opretholdt ved hjælp af franske styrker, ikke har haft et fælles europæisk islæt;

7.

fordømmer ødelæggelsen af ejendomme tilhørende oppositionspartier og -aviser, samt sabotage af udenlandske radiosendere;

8.

opfordrer Côte d'Ivoires regering og repræsentanterne for »de nye styrker« til at gennemføre Accra III-aftalen og til at iværksætte alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at genindføre lov og orden, samt bevare og håndhæve respekten for menneskerettighederne;

9.

henstiller til Rådet i dets bestræbelser på at forebygge konflikter at tage fat på de grundlæggende årsager, især af økonomisk og social art, til krisen og at støtte Den Afrikanske Unions udstationering af fredsstyrker som led i Den Europæiske Udviklingsfonds »fredsfacilitet«; opfordrer endvidere EU og det internationale samfund til at øge støtten til humanitær hjælp i Côte d'Ivoire, så snart det bliver muligt at iværksætte flere operationer, hvilket der er et presserende behov for;

10.

opfordrer i den forbindelse Rådet til at overveje at indlede drøftelser mellem EU og Côte d'Ivoire i henhold til artikel 9 og 96 i Cotonou-aftalen;

11.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, FN's, Den Afrikanske Unions og Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Staters generalsekretærer samt Côte d'Ivoires præsident og regering.

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Tibet og menneskerettighedssituationen i Kina og til sine beslutninger om menneskerettighederne i verden,

—

der henviser til sin beslutning af 19. december 2002 (1) om sagerne om Tenzin Delek Rinpoché og Lobsang Dhondup,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.

der henviser til, at Folkedomstolens mellemste instans i Kardze (Ganzi) i det autonome tibetanske præfektur Kardze i Sichuanprovinsen den 2. december 2002 afsagde dødsdom over Tenzin Delek Rinpoché, en indflydelsesrig buddhistisk lama, med udsættelse af eksekveringen i 2 år, og over hans medarbejder, Lobsang Dhondup, der blev henrettet den 26. januar 2003, i begge tilfælde for påståede politiske forseelser,

B.

der henviser til, Tenzin Delek Rinpoché og Lobsang Dhondup var blevet anholdt i begyndelsen af april 2002 efter et bombeattentat i Chengdu, hovedstaden i Sichuanprovinsen, den 3. april 2002,

C.

der henviser til, at Tenzin Delek Rinpoché er anklaget for »at stå bag bombesprængninger« og »tilskynde til separatisme« samt til, at hans skyld aldrig er blevet bevist,

D.

der henviser til forlydender om, at Tenzin Delek Rinpoché, lige siden han blev fængslet og til i dag, har været holdt i isolation, og at han er blevet tortureret i adskillige måneder,

E.

der er alvorligt bekymret over, at perioden for udsættelsen af henrettelsen af Tenzin Delek Rinpochés udløber den 2. december 2004,

F.

der henviser til, at Rådet efter anmodning fra Det Europæiske Råd i øjeblikket er ved at genbehandle embargoen mod våbensalg til Kina, som blev besluttet og gennemført i 1989,

G.

der henviser til, at den kinesiske regering for nylig har modtaget repræsentanter for Hans Hellighed Dalai Lama,

1.

gentager sit krav om afskaffelse af dødsstraf, kræver et omgående moratorium for dødsstraffe i Kina og opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til omgående at ophæve dødsstraffen over Tenzin Delek Rinpoché;

2.

fordømmer kraftigt henrettelsen den 26. januar 2003 af Lobsang Dhondup;

3.

opfordrer politimyndighedens chefanklager i Sichuanprovinsen og guvernøren for Sichuanprovinsens folkeregering til at gøre deres yderste for at forhindre henrettelsen af Tenzin Delek Rinpoché;

4.

henstiller til myndighederne at sikre, at Tenzin Delek Rinpoché ikke udsættes for dårlig behandling under fængslingen, anmoder om, at sagen straks tages op igen, og opfordrer de kinesiske myndigheder til at gøre alt, hvad der står i deres magt for at sikre, at de internationale menneskerettigheder og humanitære normer overholdes, og navnlig sørge for, at anholdte sikres en retssag, der opfylder internationalt anerkendte normer;

5.

opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til indtrængende at opfordre den kinesiske regering til at respekterer det tibetanske folks religionsfrihed, og navnlig at forhindre henrettelsen af Tenzin Delek Rinpoché, samt at kræve en ny og retfærdig retssag;

6.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at give udtryk for deres bekymring over sagen vedrørende Tenzin Delek Rinpoché under det kommende topmøde mellem EU og Kina;

7.

opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at opretholde EU-embargoen for våbenhandel med Folkerepublikken Kina og ikke lempe de eksisterende nationale begrænsninger for dette våbensalg; mener, at embargoen bør opretholdes, indtil EU har vedtaget en retligt bindende adfærdskodeks for våbeneksport, og Folkerepublikken Kina har taget konkrete skridt til en forbedring af menneskerettighedssituationen i landet, bl.a. ved at ratificere FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder og ved uden indskrænkninger at respektere mindretallenes rettigheder;

8.

udtrykker tilfredshed med løsladelsen af de tibetanske samvittighedsfanger, der har været fængslet længst, Ngawang Sangdrol og Jigme Sangpo, og opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at fortsætte med løsladelsen af fanger;

9.

opfordrer den kinesiske regering til at optrappe den igangværende dialog med repræsentanterne for Dalai Lama med henblik på så hurtigt som muligt at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning på Tibet-spørgsmålet;

10.

gentager i den forbindelse sin opfordring til Rådet om at udnævne en særlig EU-repræsentant for tibetanske anliggender for således at bidrage effektivt til en fredelig løsning af dette problem;

11.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær, Kinas regering, guvernøren for Sichuanprovinsen og politimyndighedens chefanklager i Sichuanprovinsen.

—

der henviser til, at Den Afrikanske Menneskerettighedskommission i marts 2004 afgav en kritisk udtalelse om Eritrea,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.

der er stærkt foruroliget over den stadig forværrede menneskerettighedssituation i Eritrea og chokeret over de eritreiske myndigheders åbenlyse mangel på samarbejdsvilje til trods for gentagne appeller fra internationale menneskerettighedsorganisationer og ngo'er,

B.

der henviser til, at de eritreiske sikkerhedsstyrker den 4. november 2004 foretog vilkårlige arrestationer af tusindvis af unge og andre, der mistænktes for at ville unddrage sig militærtjeneste, og at det må frygtes, at fangerne risikerer tortur og mishandling,

C.

der henviser til, at mindst 12 personer blev dræbt den 4. november 2004, angiveligt under et flugtforsøg fra Adi Abeto-militærfængslet;

D.

der påpeger, at mange unge mennesker er flygtet fra landet for at undgå militærtjeneste, og at mange af dem, der blev tvunget til at returnere til Eritrea fra Malta og Libyen er blevet arresteret, tortureret og sendt til et hemmeligt fængsel, hvor mange af dem stadig holdes afskåret fra omverdenen,

E.

der finder det stærkt beklageligt, at den såkaldte Asmara-11-gruppe bestående af tidligere medlemmer af regeringspartiets parlamentsgruppe, der går ind for demokratisering, siden september 2001 har været fængslet uden tiltale,

F.

der henviser til de facto-forbuddet mod udøvelse af uafhængig pressevirksomhed og arrestationen af talrige journalister, hvilket har foranlediget organisationen »Reporters sans frontières« til at placere Eritrea på tredjepladsen over de lande i verden, som er mest repressive over for journalister,

G.

der henviser til, at der siden september 2001 er blevet arresteret 13 uafhængige journaliser i Asmara, heriblandt en svensk statsborger, Dawit Isaak, som ikke er blevet dømt for nogen overtrædelse, og hvis skæbne de eritreiske myndigheder nægter at udtale sig om,

H.

der henviser til, at forfatningen fra 1997, der garanterer de borgerlige frihedsrettigheder, herunder religionsfriheden, aldrig er blevet sat i værk,

I.

der påpeger, at respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden, er et væsentligt element i Cotonou-partnerskabsaftalen,

1.

fordømmer på det kraftigste alle menneskerettighedskrænkelser i Eritrea og opfordrer landets myndigheder til at respektere menneskerettighederne, overholde internationale konventioner og samarbejde fuldt ud med de internationale menneskerettighedsorganisationer og ngo'er;

2.

opfordrer den eritreiske regering til at overholde de internationale menneskerettighedskonventioner;

3.

kræver en tilbundsgående og uafhængig undersøgelse af begivenhederne i Adi Abeto-militærfængslet den 4. november 2004, hvor mindst 12 personer skal være blevet skudt og dræbt, og kræver, at de ansvarlige retsforfølges;

4.

opfordrer de eritreiske myndigheder til straks at løslade de 11 tidligere parlamentsmedlemmer i overensstemmelse med Den Afrikanske Menneskerettighedskommissions udtalelse af marts 2004;

5.

opfordrer de eritreiske myndigheder til at ophæve forbuddet mod landets uafhængige presse og straks løslade de 13 uafhængige journalister samt alle andre, der er blevet fængslet, blot fordi de udøvede deres ytringsfrihed;

6.

opfordrer de eritreiske myndigheder til at respektere menneskerettighederne for alle fængslede, herunder de unge, som blev arresteret den 4. november 2004, og straks give dem adgang til deres familier og advokater;

7.

understreger den betydning, det tillægger de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden, foreningsfriheden, navnlig på det politiske og faglige område, samt forsamlingsfriheden;

8.

gentager sit krav om, at der iværksættes en inter-eritreisk politisk proces, der skal bringe de forskellige politiske partiledere og repræsentanter for civilsamfundet sammen med henblik på at finde en løsning på den nuværende krise og bringe landet på kurs mod demokrati, politisk pluralisme og bæredygtig udvikling; bekræfter i den forbindelse sin vilje til at støtte udviklingen af Eritrea samt fred, stabilitet og samarbejde i regionen;

9.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at indlede konsultationsproceduren i henhold til Cotonou-aftalens artikel 96 med henblik på at standse menneskerettighedskrænkelserne og bane vejen for politisk pluralisme;

10.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, AVS-EU-Ministerrådet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, generalsekretærerne for FN og Den Afrikanske Union samt til Eritreas regering og parlament.