Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/155/11

Sag C-173/05: Sag anlagt den 18. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

EUT C 155 af 25.6.2005, p. 6–6 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

25.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/6


Sag anlagt den 18. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-173/05)

(2005/C 155/11)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 18. april 2005 anlagt sag mod Den Italienske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved E. Traversa og J. Hottiaux, medlemmer af Kommissionens Juridiske Tjeneste.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 23, 25, 26 og 133 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og af artikel 4 og 9 i samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet undertegnet den 26. september 1978 og godkendt ved Rådets forordning (EØF) nr. 2210/78 af 26. september 1978 (1), idet den har indført og opretholdt den »miljøbeskyttelsesafgift« på gasrørledninger, der er fastsat i artikel 6 i den regionale lov for Sicilien nr. 2 af 26. marts 2002 (offentliggjort i GURS, del I, nr. 14 i 2002)

2.

Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Artikel 6 i den omhandlede lov, der gælder for regionen Sicilien, er i strid med de principper, der er fastsat i den fælles toldtarif, for så vidt som denne lov indfører en afgift med tilsvarende virkning som en indførselstold (i Fællesskabet) eller udførselstold (til andre medlemsstater), hvilket er forbudt i medfør af traktaten og den ovennævnte afledte ret.

Under en formel synsvinkel og ifølge ordlyden af den anfægtede bestemmelse er den afgiftsudløsende omstændighed det forhold at være ejer af installationer, mens afgiftsgrundlaget er gasrørenes volumen udtrykt i kubikmeter. Imidlertid har den sicilianske lovgiver i artikel 6, stk. 3, for det første præciseret, at den afgiftsudløsende omstændighed er ejerskabet af gasrør »som indeholder gas«. For det andet er det i samme artikels stk. 4 bestemt, at de afgiftspligtige personer er de ejere af disse gasrør »som udfører mindst en af aktiviteterne (transport, salg, køb)« af gas. Kommissionen har på dette grundlag konkluderet, at den sicilianske lovgivers egentlige formål er at ramme det importerede produkt (metangas) og ikke infrastrukturen (gasrør) som sådan.

Det følger af Domstolens praksis på området for interne afgifter som omhandlet i artikel 90 EF, at en afgift, der pålægges transportmidlet i forhold til vægten af de transporterede varer, er omfattet af anvendelsesområdet for fællesskabsbestemmelserne om afgift på varer fordi denne afgift nødvendigvis og øjeblikkeligt virker tilbage på prisen for den transporterede vare, uanset om den er indenlandsk eller importeret. Det følger af det fortolkningsprincip, der er fastsat i retspraksis, og som i det hele kan overføres på afgifter med tilsvarende virkning som told, at selv om den nationale afgift i den foreliggende sag formelt pålægges transportmidlet (gasrør) i forhold til mængden af den transporterede vare (metangas), rammer den i virkeligheden varen, idet den nødvendigvis og direkte virker tilbage på dennes pris.


(1)  EFT L 263 af 27.9.1978.


Top