Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/138/05

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.3839 — Access Industries/Basell) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure EØS-relevant tekst

EUT C 138 af 7.6.2005, p. 11–11 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

7.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 138/11


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.3839 — Access Industries/Basell)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(2005/C 138/05)

(EØS-relevant tekst)

1.

Den 30. maj 2005 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved AI International S.à.r.l. (Luxembourg), der tilhører koncernen Access Industries (»Access Industries«, USA), gennem opkøb af aktier erhverver kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Basell N.V (»Basell«, Nederlandene).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Access Industries: Koncern bestående af holdingselskaber med interesser i olie- (herunder TNK-BP), kul-, aluminium-, energi- og telekommunikationssektoren

Basell: fremstilling og salg af polyolefin (polyætylen og polypropylen) og beslægtede sammensætninger, specialprodukter og katalysatorer samt autorisation af beslægtede teknologier

3.

Efter en foreløbig gennemgang finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag muligvis vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. De kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.3839 — Access Industries/Basell sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2)296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.


Top