EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/132/18

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. marts 2005 i sag C-467/03, Ikegami Electronics (Europe) GmbH mod Oberfinanzdirktion Nürnberg (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht München) (Fælles toldtarif — toldpositioner — tarifering af et apparat til digital optagelse — tarifering i den kombinerede nomenklatur)

EUT C 132 af 28.5.2005, p. 10–10 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

28.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/10


DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 17. marts 2005

i sag C-467/03, Ikegami Electronics (Europe) GmbH mod Oberfinanzdirktion Nürnberg (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht München) (1)

(Fælles toldtarif - toldpositioner - tarifering af et apparat til digital optagelse - tarifering i den kombinerede nomenklatur)

(2005/C 132/18)

Processprog: tysk

I sag C-467/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Finanzgericht München (Tyskland) ved afgørelse af 24. juni 2003, indgået til Domstolen den 6. november 2003, i sagen: Ikegami Electronics (Europe) GmbH mod Oberfinanzdirektion Nürnberg, har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts (refererende dommer), og dommerne J.N. Cunha Rodrigues og E. Levits; generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: ekspeditionssekretær K. Sztranc, den 17. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Et apparat, der optager signaler, der udsendes fra kameraer, og, efter komprimering, gengiver dem på en skærm med henblik på videoovervågning, opfylder en anden selvstændig funktion end databehandling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i bestemmelse 5 E til kapitel 84 i den fælles toldtarifs kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2031/2001 af 6. august 2001.


(1)  EUT C 21 af 24.1.2004.


Top