Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/057/25

    Domstolens dom (Femte Afdeling) af 20. januar 2005 i sag C-198/04: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik (Traktatbrud — direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF — anerkendelse af eksamensbeviser — regulerede erhverv — turistguide)

    EUT C 57 af 5.3.2005, p. 13–14 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    5.3.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 57/13


    DOMSTOLENS DOM

    (Femte Afdeling)

    af 20. januar 2005

    i sag C-198/04: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik (1)

    (Traktatbrud - direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF - anerkendelse af eksamensbeviser - regulerede erhverv - turistguide)

    (2005/C 57/25)

    Processprog: fransk

    I sag C-198/04, angående traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 4. maj 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: M. Patakia og H. Støvlbaek) mod Den Franske Republik (befuldmægtigede: G. de Bergues, C. Isidoro og O. Christmann), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne J. Makarczyk og P. Kuris (refererende dommer); generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: R. Grass, den 20. januar 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

    1.

    Den franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed, idet den ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, samt tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv for så vidt angår erhvervet som turistguide.

    2.

    Den franske Republik betaler sagens omkostninger.


    (1)  EUT C 168 af 26.6.2004.


    Top