This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2005/057/02
Judgment of the Court (Second Chamber) of 20 January 2005 in Case C-464/01 (reference for a preliminary ruling from the Oberster Gerichtshof): Johann Gruber v Bay Wa AG (Brussels Convention — Article 13, first paragraph — Conditions for application — Definition of ‘consumer contract’ — Purchase of tiles by a farmer for roofing a farm building used partly for private and partly for business purposes)
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. januar 2005 i sag C-464/01, Johann Gruber mod Bay Wa AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof) (Bruxelles-konventionen — artikel 13, stk. 1 — betingelser for anvendelse — begrebet »forbrugerkontrakt« — landmands køb af teglsten til delvis privat, delvis erhvervsmæssig brug)
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. januar 2005 i sag C-464/01, Johann Gruber mod Bay Wa AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof) (Bruxelles-konventionen — artikel 13, stk. 1 — betingelser for anvendelse — begrebet »forbrugerkontrakt« — landmands køb af teglsten til delvis privat, delvis erhvervsmæssig brug)
EUT C 57 af 5.3.2005, p. 1–2
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
|
5.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 57/1 |
DOMSTOLENS DOM
(Anden Afdeling)
af 20. januar 2005
i sag C-464/01, Johann Gruber mod Bay Wa AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof) (1)
(Bruxelles-konventionen - artikel 13, stk. 1 - betingelser for anvendelse - begrebet »forbrugerkontrakt« - landmands køb af teglsten til delvis privat, delvis erhvervsmæssig brug)
(2005/C 57/02)
Processprog: tysk
I sag C-464/01, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til protokollen af 3. juni 1971 vedrørende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig), ved afgørelse af 8. november 2001, indgået til Domstolen den 4. december 2001, i sagen Johann Gruber mod Bay Wa AG, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne C. Gulmann, R. Schintgen (refererende dommer), G. Arestis og J. Klučka; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet, den 20. januar 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
Kompetencereglerne i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som ændret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse, ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltrædelse, ved konventionen af 26. maj 1989 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse og ved konventionen af 29. november 1996 om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse, skal fortolkes på følgende måde:
|
— |
En person, der har indgået en kontrakt vedrørende en vare med henblik på brug, der delvis vedrører hans erhvervsmæssige virksomhed, og som delvis ligger uden for denne virksomhed, kan ikke gøre den beskyttelse, der følger af de specielle kompetenceregler i konventionens artikel 13 til 15, gældende, medmindre den erhvervsmæssige virksomhed er så marginal, at den kun spiller en ubetydelig rolle i forbindelse med den transaktion, som kontrakten samlet set vedrører; den omstændighed, at der er tale om overvejende privat brug, er herved uden betydning. |
|
— |
Det tilkommer den ret, som sagen er blevet indbragt for, at afgøre, om den pågældende kontrakt blev indgået for i en ikke ubetydelig grad at opfylde behov vedrørende den pågældendes erhvervsmæssige virksomhed, eller om den erhvervsmæssige brug tværtimod kun spillede en ubetydelig rolle. |
|
— |
Den nævnte ret skal tage hensyn til samtlige relevante faktiske omstændigheder, der objektivt kan udledes af sagens akter; derimod skal der ikke tages hensyn til omstændigheder eller forhold, som var kendelige for medkontrahenten i forbindelse med kontraktens indgåelse, medmindre den person, der gør gældende at være forbruger, har udvist en sådan adfærd, at hans medkontrahent med føje har kunnet få det indtryk, at der var tale om erhvervsmæssige formål. |