Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/031/35

    Dom afsagt af Retten i Første Instans den 23. november 2004 i sag T-166/98, Cantina sociale de Dolianova Soc. coop. rl m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Den fælles markedsordning for vin — forordning (EØF) nr. 2499/82 — fællesskabsstøtte — annullationssøgsmål — passivitetssøgsmål — erstatningssøgsmål)

    EUT C 31 af 5.2.2005, p. 18–18 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    5.2.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 31/18


    DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

    den 23. november 2004

    i sag T-166/98, Cantina sociale de Dolianova Soc. coop. rl m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

    (Den fælles markedsordning for vin - forordning (EØF) nr. 2499/82 - fællesskabsstøtte - annullationssøgsmål - passivitetssøgsmål - erstatningssøgsmål)

    (2005/C 31/35)

    Processprog: italiensk

    I sag T-166/98, Cantina sociale de Dolianova Soc. coop. rl, Dolianova (Italien), Cantina Trexenta Soc. coop. rl, Senorbì (Italien), Cantina sociale Marmilla – Unione viticoltori associati Soc. coop. rl, Sanluri (Italien), Cantina sociale s. Maria La Palma Soc. coop. rl, Santa Maria La Palma (Italien), Cantina sociale del Vermentino Soc. coop. rl Monti-Sassari, Monti (Italien), ved avocats C. Dore og G. Dore og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: først F. Ruggeri Laderchi og A. Alves Vieira, derefter A. Alves Vieira og L. Visaggio, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand nedlagt i medfør af EF-traktatens artikel 173 og 175 (nu, i givet fald efter ændring, artikel 230 EF og 232 EF) om annullation af Kommissionens skrivelse af 31. juli 1998 om afslag på at foretage direkte udbetaling til sagsøgerne af støtte til forebyggende destillation for vinproduktionsåret 1982/1983, henholdsvis og alternativt om, at det fastslås, at Kommissionen har gjort sig skyldig i retsstridig passivitet, subsidiært en påstand nedlagt i medfør af EF-traktatens artikel 178 (nu artikel 235 EF) om erstatning for det tab, sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af Kommissionens adfærd, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne A.W.H. Meij og N.J. Forwood; justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González, den 23. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

    1)

    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber er erstatningspligtig for det tab, sagsøgerne har lidt som følge af Distilleria Agricola Industriale de Terralbas konkurs, idet der i forbindelse med den ordning, som var indført ved artikel 9 i forordning (EØF) nr. 2499/82 om bestemmelserne vedrørende forebyggende destillation for vinproduktionsåret 1982/1983 ikke var fastsat regler til sikring af, at der skete udbetaling til de berørte producenter af den ved forordningen fastsatte fællesskabsstøtte.

    2)

    Parterne fremsender inden fire måneder fra dommens afsigelse til Retten en erstatningsopgørelse, som er fastlagt ved fælles overenskomst.

    3)

    Såfremt en sådan overenskomst ikke kan opnås, fremsender parterne inden for samme frist deres påstande vedrørende erstatningsopgørelsen til Retten.


    (1)  EFT C 378 af 5.12.1998.


    Top