9.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 251/4

1)

Skal artikel 81 EF fortolkes således, at denne bestemmelse foreskriver, at en vedtagelse eller en samordnet praksis mellem forsikringsselskaber, hvorved der etableres en gensidig udveksling af oplysninger, der gør det muligt at hæve præmierne for forsikringspolicer vedrørende bilforsikringer i et omfang, der ikke er berettiget på baggrund af markedssituationen, idet også selskaber, der er hjemmehørende i forskellige medlemsstater, deltager i aftalen eller den samordnede praksis, ikke har nogen retsvirkning?

2)

Skal artikel 81 EF fortolkes således, at denne er til hinder for en national bestemmelse som artikel 33 i den italienske lov nr. 287/1990, hvorefter erstatningskrav, der støttes på tilsidesættelse af fællesskabsretlige og nationale regler som følge af en konkurrencebegrænsende vedtagelse, også af tredjemand skal anlægges ved en anden domstol end den, der normalt er kompetent til at behandle sager af samme værdi, hvilket indebærer en betydelig forøgelse af sagsomkostninger og sagsbehandlingstid?

3)

Skal artikel 81 EF fortolkes således, at bestemmelsen giver tredjemand, der har en relevant juridisk interesse i spørgsmålet, adgang til at påberåbe sig den manglende retsvirkning af en vedtagelse eller en praksis, der er ulovlig i henhold til denne fællesskabsretlige bestemmelse, og til at kræve erstatning for den lidte skade, når der er årsagsforbindelse mellem vedtagelsen eller den samordnede praksis og skaden?

4)

Skal artikel 81 EF fortolkes således, at forældelsesfristen for erstatningssøgsmål, der er støttet på den nævnte bestemmelse, begynder at løbe den dag, hvor vedtagelsen eller den samordnede praksis blev indført, eller fra den dag, hvor vedtagelsen eller den samordnede praksis ophørte?

5)

Skal artikel 81 EF fortolkes således, at den nationale ret i tilfælde, hvor det konstateres, at den skade, der kan ydes erstatning for i henhold til national ret, under alle omstændigheder er mindre end den økonomiske fordel, som det skadevoldende selskab, der deltager i vedtagelsen eller den samordnede praksis, opnår, af egen drift yderligere skal tilkende den skadelidte tredjemand en godtgørelse, der er nødvendig for, at den erstatningsbegrundende skade overstiger den fordel, som skadevolder har opnået, med henblik på at afskrække virksomhederne fra at deltage i vedtagelser eller samordnet praksis, der er forbudt i henhold til artikel 81 EF?