24.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 190/6

»a)

Skal sjette direktivs artikel 2, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, fortolkes således, at en filial af et selskab med hjemsted i en anden stat (inden eller uden for Den Europæiske Union), der har karakter af en produktionsenhed, kan anses for at være en selvstændig afgiftspligtig person, og der dermed kan antages at bestå et retsforhold mellem disse to enheder med den følge, at levering af tjenesteydelser fra moderselskabet er momspligtig? Kan der ved afgørelsen af karakteren af dette retsforhold lægges vægt på armslængdeprincippet i artikel 7, stk. 2 og 3 i OECD's modeloverenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og konventionen af 21. oktober 1988 mellem Italien, Det Forenede Kongerige og Nordirland? Er det muligt, at det i tilfælde af, at der er indgået en Cost Sharing Agreement for så vidt angår levering af tjenesteydelser til det faste driftssted, kan antages, at der foreligger et retsforhold? Hvis dette er tilfældet, hvilke kriterier skal da lægges til grund ved afgørelsen af, om der består et sådant retsforhold? Skal begrebet retsforhold defineres på grundlag af national ret eller fællesskabsretten?

b)

Kan henføring af omkostningerne forbundet med sådanne tjenesteydelser til filialen — uafhængigt af deres størrelse og af, om der er opnået en fortjeneste — anses for at udgøre vederlag for levering af tjenesteydelser i sjette direktivs artikel 2's forstand, og i bekræftende fald i hvilket omfang?

c)

For det tilfælde, at levering af tjenesteydelser mellem moderselskab og filial i princippet skal anses for at være fritaget for moms, fordi modtageren ikke er en selvstændig afgiftspligtig person, og der derfor ikke består et retsforhold mellem enhederne, er en national administrativ praksis, hvorefter levering af tjenesteydelser pålægges afgift, når moderselskabet er hjemmehørende i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union, da i strid med etableringsfriheden i henhold til artikel 43 EF?«