30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/7

—

»Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om hindringer for udstrakt adgang til informationssamfundets nye tjenester og applikationer ved hjælp af åbne platforme for digitalt tv og 3G-mobilkommunikation og

—

om overgangen fra analog til digital radio-/tv-spredning (fra digital »overgang« til analog »afvikling««)

1)

På Det Europæiske Råds møde i Barcelona i marts 2002 erkendte man, at digitalt tv og tredjegenerationsmobilkommunikation (3G) kommer til at spille en central rolle, hvis man vil sikre bred adgang til interaktive tjenester. På mødet opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme anvendelsen af åbne platforme for at sikre, at borgerne frit kan vælge adgang til informationssamfundets tjenester og applikationer. Det opfordrede ligeledes Kommissionen til at fremlægge en analyse af de hindringer, der stadigvæk er for gennemførelsen af udstrakt adgang til disse tjenester og applikationer;

2)

Det Europæiske Råd i Sevilla i juni 2002 anerkendte, med godkendelsen af handlingsplanen eEurope 2005, at forudsætningen for at opfylde Lissabon-målsætningen om at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi er et informationssamfund med adgang for alle;

3)

Et vigtigt mål i de kommende år er at opnå udstrakt adgang for alle borgere, herunder mennesker med nedsat funktionsevne eller handicap, til informationssamfundets nye tjenester og applikationer.

1.1

Udtrykker tilfredshed med Kommissionens initiativ, som imødekommer anmodningen om at undersøge og rapportere om de fortsatte hindringer for udstrakt adgang til informationssamfundets tjenester ved hjælp af åbne platforme for 3G-mobilkommunikation og digitalt tv og med den brede offentlige høring, som blev iværksat på området;

1.2

Støtter en fremtidsvision om »Et informationssamfund for alle«, hvor alle før eller siden fuldt ud benytter sig af adgangen til elektroniske tjenester;

1.3

Bakker op om Kommissionens valg om at lade meddelelsens fokus ligge på platforme for levering af tjenester, dvs. midlerne til at levere tjenesteydelser frem for udbuddet af selve tjenesterne;

1.4

Er enigt i, at kommunikationsinfrastrukturerne i dag er karakteriseret ved en række »konnektivitetsøer«, som ikke kommunikerer ret meget med hinanden, men at der er en stigende tendens til interoperabilitet mellem disse »øer«. Det teknologiske aspekt har betydning for denne udvikling: Digitaliseringen af de eksisterende net bidrager i stor grad til muligheden for at gøre dem interoperable;

1.5

Er enigt i, at udviklingen hen imod interoperabilitet dels er markedsdrevet, idet brugerne ønsker at have mulighed for at få adgang til tjenester, der udbydes af forskellige tjenesteudbydere på flere forskellige typer udstyr forskellige steder og i forskellige situationer, dels bestemt af den lovgivningsmæssige udvikling, idet det tilstræbes at skabe ensartede og teknologisk set neutrale spilleregler, som kan befordre et konkurrencedygtigt multiplatformsmiljø;

1.6

Er enigt i fordelene ved overgangen til digital transmission, hvor der er mulighed for at bearbejde og komprimere digitale data, så netkapaciteten kan udnyttes meget mere effektivt, end tilfældet er med analoge signaler;

1.7

Henleder opmærksomheden på, at PC'er i dag er det mest udbredte middel til at få adgang til informationssamfundets tjenester, og at digitale tv-apparater og mobiltelefoner indtager en andenplads meget langt efter PC'erne. Dertil kommer, at der dukker nye apparater frem, som hører ind under flere kategorier;

1.8

Minder om, at tv-spredning og radiospredning i den betydning, hvori ordet anvendes i direktiv 89/552/EØF, i øjeblikket ikke betragtes som informationssamfundstjenester, da de ikke leveres på individuel anmodning, og at digitalt tv ikke er lig med interaktivt tv;

1.9

Minder således om, at overgangen til digital transmission er en kompleks proces med socioøkonomiske implikationer, der går langt videre end den rent tekniske overgang. Hvis man ser på den rolle, som radio og tv spiller i det moderne samfund, har ændringen ikke alene økonomisk, men også politisk og social betydning;

1.10

Støtter Kommissionens valg, hvor fokus rettes mod udvikling af interoperabilitet og i den forbindelse prioriterer »åbne platforme«, for de betyder større frihed for borgerne til at vælge mellem informationssamfundets forskellige tjenester og applikationer;

1.11

Bemærker, at mobilkommunikationssektoren udvikler sig fra primært at omfatte udbydere af taletelefonitjenester suppleret med SMS-faciliteter til at dække mobildata- og multimedietjenester. Imidlertid er der en række hindringer for 3G-mobilkommunikation, som således kan sammenfattes til:

1.12

Konstaterer ligeledes, at det samlede billede, som kommer frem ved at undersøge området, er særlig komplekst og detaljeret, og at ingen analyser kan betragtes som endelige. Det er derfor prisværdigt med en tilgang, som tilstræber at begunstige teknologisk neutrale konkurrencevilkår, og som tager højde for andre faktorer — udover oprettelse af platformene 3G og digitalt tv, der især vedrører forbrugerne — som er med til at skabe forhindringer for adgangen til informationssamfundstjenester;

2.1

Henstiller til, at man ved fremme af adgangen til informationssamfundets nye tjenester og applikationer og støtte til overgangen fra analog til digital radio-/tv-spredning (fra digital »overgang« til analog »afvikling«) især fokuserer på borgernes interesser som forbrugere, så man undgår en socialt regressiv virkning, for når man ser på den rolle, radio og tv spiller i det moderne samfund, er virkningerne ikke alene af økonomisk art, men også sociale og politiske.

2.2

Ser det som et vigtigt mål, at det europæiske informationssamfund udvikler sig harmonisk på det sociale, kulturelle, sproglige og regionale plan, og at alle borgere sikres muligheden for at få fordele heraf, så man undgår nye former for udstødelse.

2.3

Anmoder derfor om, at drage omsorg for

2.4

Henstiller til, at eventuelle specifikke foranstaltninger på nationalt plan eller EU-plan, som er nødvendige for økonomisk at støtte overgangen fra analog til digital transmission, først og fremmest bør:

2.5

Understreger nødvendigheden af, at et eventuelt offentligt indgreb ikke skaber fordrejninger i systemet og skader konkurrencen. Medlemsstaternes foranstaltninger må ikke være diskriminerende og de må ikke begunstige én markedsoperatør frem for en anden;

2.6

Opfordrer til, at man nøje undersøger, hvilke risici der er forbundet med offentlige støtteforanstaltninger, da manglende foranstaltninger på den ene side kan bringe mål af fælles interesse, der skal nås, i fare, og på den anden side skade konkurrenceevnen og innovationslysten. Da offentlige foranstaltninger i forbindelse med for eksempel overgangen til digital radio-/tv-spredning under alle omstændigheder indebærer en politisk vurdering fra de nationale og/eller regionale myndigheder, må denne vurdering ikke være tilfældig, men baseret på en grundig markedsanalyse. Ved fastlæggelsen af offentlige støtteforanstaltninger til opbygning af den infrastruktur, der er nødvendig for at sikre geografisk jævnt fordelt adgang, må der tages hensyn til regionernes særlige karakteristika, især geografisk størrelse og befolkningstal;

2.7

Opfordrer til at være opmærksom på, at de frekvenser, som frigøres af analogt tv, anvendes: De bør alle anvendes til andre tv-kanaler eller nye sektorer eller tjenester, f.eks. inden for mobiltelefoni;

2.8

En mangedobling af tilgængelige radio- og tv-kanaler kan medføre problemer med markedets evne til at opsuge alle de muligheder, som teknologien tilbyder. Det kan få de små lokale radio-/tv-selskaber til at bukke under, idet de reducerede reklameindtægter og de økonomiske omkostninger, de skal afholde for at stå sig i konkurrencen, kan blive en forhindring. Det kan også få en negativ virkning for de lokale myndigheder, som netop ofte gennem lokale radio- og tv-aktører har instrumenter til fremme og udnyttelse af lokale kulturelle og socioøkonomiske særpræg. De nye teknologier skal derimod sikre muligheden for at sprede mere information, som er tilgængelig for stadig flere borgere.