EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/106/74

Sag C-145/04: Saganlagt den 18. marts 2004 af Kongeriget Spanien mod Det Forenede Kongerige Storbritannienog Nordirland.

EUT C 106 af 30.4.2004, p. 43–44 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/43


Sag anlagt den 18. marts 2004 af Kongeriget Spanien mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

(Sag C-145/04)

(2004/C 106/74)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 18. marts 2004 anlagt sag mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland af Kongeriget Spanien ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kongeriget Spanien har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 189 EF, 190 EF, 17 EF og 19 EF samt afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom vedrørende akten om almindelige valg af repræsentanter i forsamling (1), idet det har vedtaget »European Parliament (Representation) Act 2003«.

Det Forenede Kongerige tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Til støtte for søgsmålet har Kongeriget Spanien fremført følgende anbringender:

I.

Tilsidesættelse af artikel 189 EF, 190 EF, 17 EF og 19 EF, eftersom

a)

European Parliament (Representation) Act 2003 tillægger personer stemmeret ved valget til Europa-Parlamentet, som ikke er statsborgere i en medlemsstat (konkret Commomwealth-statsborgere med bopæl i Gibraltar) og derfor ikke har status som unionsborgere. Efter Kongeriget Spaniens opfattelse er der en klar sammenhæng mellem unionsborgerskabet og retten til at afgive stemme og opstille som kandidat ved valget til Europa-Parlamentet.

b)

Bestemmelserne om stemmeret til Europa-Parlamentet findes i artikel 190 EF. De grundlæggende bestemmelser om denne ret er således, at Fællesskabet har kompetence. De eneste, der kan udøve denne ret, er unionsborgerne, eftersom artikel 190 EF i systematisk henseende skal fortolkes i relation til artikel 17 EF og 19 EF.

c)

Udtrykket »folkene […] stater« i artikel 189 EF og 190 EF skal fortolkes på den måde, at der herved kun kan forstås statsborgere i medlemsstaterne, men at det ikke omfatter ikke-EU-statsborgere, selv om de har bopæl på et område, hvor fællesskabsretten finder anvendelse.

d)

Såfremt personer, der ikke er unionsborgere, indrømmes en ret til at stemme og til at opstille som kandidater ved valget til Europa-Parlamentet, er der tale om en tilsidesættelse af begrebet unionsborgerskab, eftersom visse personer ville få stemmeret og kunne opstille som kandidater til Europa-Parlamentet, men ikke ville have de øvrige rettigheder, der er forbundet med unionsborgerskabet.

e)

Såfremt det tiltrædes, at medlemsstaterne er enekompetente til at fastsætte bestemmelser om stemmeret og opstilling af kandidater til valget til Europa-Parlamentet, ville dette åbne døren for tilsvarende krav i andre medlemsstater.

II.

Tilsidesættelse af 1976-afgørelsen, eftersom

den udelukker Gibraltar fra sit objektive anvendelsesområde i relation til valget til Europa-Parlamentet. Denne udelukkelse svarer til Gibraltars status i henhold til folkeretten og fællesskabsretten.

Det Forenede Kongerige accepterede i sin erklæring af 18. februar 2003 at give Gibraltars vælgere stemmeret ved valget til Europa-Parlamentet som en del af og på de samme vilkår som dem, der gælder i Det Forenede Kongerige.

I henhold til European Parliament (Representation) Act 2003 indgår imidlertid også Gibraltar (men ikke Gibraltars vælgere) i en eksisterende valgkreds i Det Forenede Kongerige. En sådan kombineret valgkreds er i strid med 1976-afgørelsen og ovennævnte erklæring.


(1)  EFT L 278 af 8.10.1976, s. 1.


Top