EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/106/137

Sag T-28/04: Saganlagt den 22. januar 2004 af Mülhens GmbH & CO. KG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

EUT C 106 af 30.4.2004, p. 67–68 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/67


Sag anlagt den 22. januar 2004 af Mülhens GmbH & CO. KG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-28/04)

(2004/C 106/137)

Processprog vil blive fastlagt i henhold til procesreglementets artikel 131, stk. 2 — det sprog, stævningen er affattet på: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 22. januar 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Mülhens GmbH & CO. KG, Köln (Tyskland) ved Rechtsanwalt T. Schulte-Beckhausen. Den anden part i sagen for appelkammeret var Mirco Cara, Trezzano Sul Naviglio (Milano), Italien.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Afgørelse R 10/2003-1 truffet den 20. november 2003 af Første Appelkammer annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:

Mirco Cara

EF-varemærket, der søges registreret:

Figurmærket »TOSKA LEATHER« for varer i klasse 16, 18 og 25 (bl.a. bøger, tasker og poser samt herre-, dame- og børnebeklædning i almindelighed) – ansøgning nr. 1 079 888

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Sagsøgeren.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Det tyske ordmærke »TOSCA« for parfumeriartikler (bl.a. »Parfum«, »Eau de Toilette« og »Eau de Parfum pour Femmes«)

Indsigelsesafdelingens afgørelse:

Der blev givet medhold i indsigelsen med hensyn til varer i klasse 25. I øvrigt blev indsigelsen forkastet.

Appelkammerets afgørelse:

Afvisning af sagsøgerens klage.

Søgsmålsgrunde:

 

Indsigelsen vedrørende det notorisk kendte varemærke, som indsigelsen støttes på, er i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 (1) begrundet.

 

De pågældende betegnelser kan forveksles

 

De pågældende varer ligner hinanden

 

Det notorisk kendte varemærke, som indsigelsen støttes på, er et velkendt varemærke i artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 40/94's forstand.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1).


Top