This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92004E000665
WRITTEN QUESTION E-0665/04 by Gerhard Schmid (PSE) to the Commission. Safety standards for image editing of scanned banknotes.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0665/04 af Gerhard Schmid (PSE) til Kommissionen. Sikkerhedsstandarder for billedbearbejdning ved indskanning af pengesedler.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0665/04 af Gerhard Schmid (PSE) til Kommissionen. Sikkerhedsstandarder for billedbearbejdning ved indskanning af pengesedler.
EUT C 88E af 8.4.2004, p. 199–200
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
8.4.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 88/199 |
(2004/C 88 E/0206)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0665/04
af Gerhard Schmid (PSE) til Kommissionen
(9. marts 2004)
Om: Sikkerhedsstandarder for billedbearbejdning ved indskanning af pengesedler
Det er ikke muligt med det nye software fra Adobe Photoshop CS og fra Paint Shop Pro at indlæse og bearbejde billeder fra pengesedler. Denne mekanisme, som er udviklet af Central Bank Counterfeit Deterrence (CBCDG), en sammenslutning af centralbanker fra hele verden, er et vigtigt middel til at bekæmpe forfalskning af pengesedler.
1. |
Har Kommissionen kendskab til denne mekanisme? |
2. |
Har Kommissionen planer om at indføre denne mekanisme som en bindende sikkerhedsstandard? |
Svar afgivet på Kommissionens vegne af Michaele Schreyer
(28. april 2004)
Kommissionen er opmærksom på den indsats, Central Bank Counterfeit Deterrence Group (CBCDG) gør for at udvikle teknologi, der skal forhindre digital reproduktion af billeder på pengesedler med henblik på at bekæmpe forfalskning af disse.
Kommissionen finder det vigtigt, at denne teknologi anvendes.
Kommissionen har været i kontakt med Den Europæiske Centralbank (ECB) vedrørende spørgsmålet om at vedtage forskrifter, der gør det obligatorisk at anvende denne teknologi i forbindelse med produkter, der kan behandle digitale billeder.
ECB er efter aftale med Kommissionen på nuværende tidspunkt ved at foretage en foreløbig vurdering direkte sammen med industrien.