This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92004E000399
WRITTEN QUESTION E-0399/04 by Camilo Nogueira Román (Verts/ALE) to the Commission. Secret detention in the USA of foreigners suspected of terrorist activities because their visa is not in order.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0399/04 af Camilo Nogueira Román (Verts/ALE) til Kommissionen. Hemmelig tilbageholdelse i USA af udlændinge, som fordi de ikke har et gyldigt visum, mistænkes for terrorvirksomhed.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0399/04 af Camilo Nogueira Román (Verts/ALE) til Kommissionen. Hemmelig tilbageholdelse i USA af udlændinge, som fordi de ikke har et gyldigt visum, mistænkes for terrorvirksomhed.
EUT C 84E af 3.4.2004, p. 582–582
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
3.4.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 84/582 |
(2004/C 84 E/0658)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0399/04
af Camilo Nogueira Román (Verts/ALE) til Kommissionen
(16. februar 2004)
Om: Hemmelig tilbageholdelse i USA af udlændinge, som fordi de ikke har et gyldigt visum, mistænkes for terrorvirksomhed
Har Kommissionen truffet nogen humanitære foranstaltninger i anledning af denne form for tilbageholdelser i USA, som endog er blevet godkendt af Højesteret, og som rammer 700 personer, der udelukkende anklages for at have overtrådt landets immigrationslovgivning?
Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten
(22. marts 2004)
Terrorismen er et fundamentalt angreb på Den Europæiske Unions værdier, som er anført i artikel 6 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union, nærmere betegnet fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt overholdelse af principperne om frihed, demokrati og retsstatsprincippet, der alle er væsentlige elementer i EU-politikken.
Kommissionen går ind for, at personer, der er mistænkt for terrorvirksomhed, bringes for en domstol, og understreger, at terrorisme udgør en trussel mod sikkerheden i Europa og i den øvrige del af verden.
Kommissionen ønsker imidlertid også at understrege sin overbevisning om, at man i bekæmpelsen af terrorismen i fuldt omfang skal overholde menneskerettighederne og retsstatsprincippet.
Kommissionen er ikke i stand til at fastslå, om de anklager, der har ført til de arrestationer, som det ærede medlem anfører, og som har været omtalt i medierne, udelukkende har været baseret på påståede overtrædelser af visse særlige bestemmelser i USA's interne lovgivning.