3.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 84/114

1.

Findes der på nuværende tidspunkt politikker på fællesskabsplan, der sigter mod at bremse inflationen, som viser sig at være højere end forventet?

2.

Findes der eksempler på god praksis på dette område?

3.

Findes der — eller er der planer om — programmer og EU-finansiering, der skal hjælpe offentlige institutioner, lokale myndigheder og forbrugerorganisationer med at imødegå problemet med de stigende leveomkostninger?

4.

Hvad gør Kommissionen for at oplyse og informere unionsborgerne om problemet?

5.

Vil Kommissionen — i betragtning af, at adskillige undersøgelser har vist, at et overvejende flertal af de europæiske borgere ønsker at udskifte visse størrelser mønter med pengesedler af samme værdi — gøre sig til fortaler for denne sag over for Den Europæiske Centralbank og de kompetente EU-organer?

6.

Er der fastsat en forfaldsdato for udstedelsen af 1- og 2-europengesedler?

1.

og 2. Kommissionen vil gerne minde om, at Den Europæiske Centralbank (ECB) er ansvarlig for bevarelse af prisstabiliteten i euroområdet som helhed, mens det er medlemsstaternes opgave at løse problemerne, hvis der på nationalt plan opstår en inflationsudvikling, som synes uberettiget.

De senest foreliggende oplysninger viser, at forbrugerprisinflationen, som målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), var på 2,2 % for euroområdet som helhed mellem november 2002 og november 2003. I Italien var den årlige HICP-inflationsrate på 2,8 % i november 2003, hvilket var den tredjehøjeste blandt medlemsstaterne. Disse tal er ganske vist noget højere end forventet for nogle få måneder siden, men Kommissionens seneste økonomiske prognose viser, at inflationen gradvis vil aftage i løbet af 2004. I forbindelse med spørgsmålet om inflation og de mulige virkninger af overgangen til euro må det i øvrigt også tages i betragtning, at der i flere af medlemsstaterne har været en betydelig forskel mellem den faktiske og den oplevede inflationstakt efter overgangen til euro.

3.

Kommissionen bidrager i henhold til EF-traktaten (artikel 153) til beskyttelse af forbrugernes økonomiske interesser og til fremme af en effektiv håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne. Selv om de foranstaltninger, der træffes i den forbindelse, kan have indflydelse på priserne på varer og tjenester, kan de ikke betragtes som foranstaltninger til bevarelse af prisstabiliteten, hvilket er en opgave for ECB, jf. ovenfor.

Direkte i forbindelse med indførelsen af eurosedler og -mønter stod Kommissionen for en række initiativer, der havde til formål at forberede forbrugerne bedre til overgangen til den nye valuta. Der blev taget særligt hensyn til en række grupper (ældre, handicappede, befolkningen i yderregioner osv.). Inden for programmet »Euroen — kort og godt« blev der finansieret særlige ordninger for at bistå de offentlige myndigheder og forbrugersammenslutningerne med at komme eventuelle problemer i forbindelse med indførelsen af de nye sedler og mønter i forkøbet. Disse initiativer bidrog til at lette overgangen til den nye valuta.

4.

Både Kommissionen og ECB undersøger løbende, hvordan det står til med økonomien i euroområdet. Foruden standardundersøgelser af de reale og nominelle aspekter af økonomien foretages der også mere indgående undersøgelser af ad hoc-emner for at kaste lys over særligt aktuelle spørgsmål, såsom inflationen og opfattelsen af inflationen i euroområdet.

5.

Den seneste Eurobarometer-undersøgelse (offentliggjort den 15. december 2003) viser, at kun en mindre del (31 %) af borgerne i euroområdet går ind for en 1-euroseddel. Det er især borgerne i to medlemsstater, hvor et flertal (70 % i Grækenland, 76 % i Italien) gerne ser, at der indføres en 1-euroseddel. I de ti andre medlemsstater i euroområdet er der imidlertid et klart flertal (i alle medlemsstater over 60 % og i nogle medlemsstater endog næsten 90 %), der er imod indførelsen af en sådan ekstra seddel.

6.

I overensstemmelse med EF-traktaten skal enhver beslutning om seddelstørrelser træffes af Den Europæiske Centralbank (ECB), der har eneret til at tillade udstedelse af eurosedler. ECB har besluttet at genoverveje udstedelsen af sedler for små beløbsstørrelser i efteråret 2004, når der foreligger flere erfaringer med anvendelsen af eurosedler og -mønter i og også uden for euroområdet. Hvis det besluttes at udstede eurosedler for en meget lille beløbsstørrelse, vil de blive en del af den næste serie eurosedler, der kommer hen imod slutningen af dette årti.