EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E002727

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2727/03 af Antonio Tajani (PPE-DE) til Kommissionen. Telekom Serbia.

EUT C 88E af 8.4.2004, p. 437–437 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

8.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 88/437


(2004/C 88 E/0442)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2727/03

af Antonio Tajani (PPE-DE) til Kommissionen

(10. september 2003)

Om:   Telekom Serbia

Den tidligere italienske viceudenrigsminister og nuværende formand for partiet Democratici di Sinistra, Piero Fassino, har udtalt, at Den Europæiske Union tilskyndede til investeringer i Serbien, mens Slobodan Milosevic var diktator.

Kan Kommissionen bekræfte rigtigheden af denne udtalelse?

Hvilken Fællesskabsinstitution opfordrede — og i hvilken form — de europæiske virksomheder til at investere i Serbien, da landet styredes af diktatoren Slobodan Milosevic.

Hvilken fællesskabsinstitution har kompetence til at autorisere investeringer uden for Unionens grænser og, i det her omhandlede specifikke tilfælde, i det tidligere Jugoslavien?

Ved Kommissionen, at det af de FN's undersøgelsesrapporter om Slobodan Milosevics skjulte rigdomme, som er blevet overdraget til domstolen i Haag, fremgår, at Italien overførte ca. 500 mio. EUR til offshoreselskaber med sæde på Cypern?

Ved Kommissionen, at FN's detektiver mener, at disse overførsler udgjorde en del af betalingen for den andel i Telekom Serbia (29 %), der erhvervedes af Telekom Italia?

Er Kommissionen i besiddelse af oplysninger, der kunne være nyttige for den efterforskning, der drives med henblik på at finde frem til de økonomiske kilder til Milosevics hemmelige rigdomme?

Hvilke initiativer agter Kommissionen at træffe for at bidrage til at kaste lys over disse forhold?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten

(10. oktober 2003)

Så længe Det Europæiske Fællesskab har ikke fastsat økonomiske og finansielle sanktioner på grundlag af en fællesholdning vedrørende et tredjeland, kan europæiske virksomheder frit investere i det pågældende land. Det skal bemærkes, at EF's lovgivning ikke indeholdt noget forbud mod investeringer i forbundsrepublikken Jugoslavien i det tidsrum det ærede medlem tilsyneladende henviser til. Generelt kræver investering uden for EU ikke nogen form for »tilladelse«, »autorisation« eller »opfordring« fra EU's institutioner.

Kommissionen holder nær kontakt til de berørte instanser, men kan ikke kommentere specifikke detaljer i de undersøgelser som den internationale strafferetslige domstol for det tidligere Jugoslavien og andre retshåndhævende instanser gennemfører på dette felt.


Top