Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E001746

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1746/03 af Proinsias De Rossa (PSE) til Kommissionen. Arkæologiske fund ved Carrickmines Castle.

EUT C 33E af 6.2.2004, p. 164–164 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

6.2.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 33/164


(2004/C 33 E/161)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1746/03

af Proinsias De Rossa (PSE) til Kommissionen

(20. maj 2003)

Om:   Arkæologiske fund ved Carrickmines Castle

Vil Kommissionen venligst oplyse om det foreløbige resultat af undersøgelserne af den miljøkonsekvensvurdering, som blev gennemført i henhold til Rådets direktiv 85/337/EØF (1), særligt i forhold til den manglende vurdering af indvirkningen for den arkæologiske arv ved Carrickmines? Vil Kommissionen i henhold til sit svar på spørgsmål H-0649/02 (2) oplyse om, hvornår den forventer at afgive beretning om undersøgelserne, idet den tager hensyn til den presserende situation i betragtning af den forestående ødelæggelse af denne arkæologiske skat?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström

(24. juni 2003)

Kommissionen kan bekræfte, at den er i gang med en undersøgelse af de arkæologiske vurderingers tilstrækkelighed i tilknytning til den vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), der er blevet foretaget i forbindelse med M50 motorvejsprojektet i overensstemmelse med Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, senest ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 (3). Denne vurdering rejser en række bestemte tekniske spørgsmål, som kræver omhyggelig undersøgelse. Bortset fra det, er Kommissionen klar over, at arbejdet på stedet er blevet indstillet på grund af en retssag ved de nationale domstole om overholdelse af den nationale lovgivning. Kommissionen er klar over, at undersøgelse af VVM-aspekterne bør fremmes, og håber at kunne give det ærede medlem mere nøjagtige oplysninger i løbet af de næste to måneder.


(1)  EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40.

(2)  Skriftligt svar af 22.10.2002.

(3)  EFT L 73 af 14.3.1997.


Top