92002E3174

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3174/02

af Dorette Corbey (PSE) til Kommissionen

(7. november 2002)

Om: Reformen af den fælles landbrugspolitik

Bæredygtig udvikling er en af EU's prioriteter. Beskyttelse af biodiversiteten er en global nødvendighed. Fuglene er blevet pårørt af intensivt landbrug. Inden for rammerne af Kommissionens forslag til en midtvejsrevision af den fælles landbrugspolitik har den tillagt biodiversitetsbeskyttelse og bevarelse af naturlige levesteder øget betydning.

1. Er Kommissionen enig i, at der inden for rammerne af anden søjle er behov for at prioritere støtte til de landbrugere, som tilrettelægger deres dyrkningsmetoder på en sådan måde, at de tilgodeser arter og områder, der er omhandlet af direktiverne om vilde fugle og levesteder?

2. Hvorledes vil Kommissionen anspore medlemsstaterne til inden for rammerne af anden søjle at prioritere de landbrugere, som tilrettelægger deres dyrkningsmetoder på en sådan måde, at de tilgodeser særligt beskyttede områder, der er omhandlet af direktiverne om vilde fugle og levesteder?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler

(17. december 2002)

Kommissionen er af den opfattelse, at man bør udvide medlemsstaternes deltagelse for at tilskynde dem til at oprette miljøtjenester som led i landbrugsmiljøordninger i forbindelse med landdistrikternes udvikling, der udgør anden søjle af den fælles landbrugspolitik. Beskyttelse af biodiversitet og bevaring af naturlige levesteder udgør en vigtig del af de ydelser, som landbrugerne kan tilføre samfundet.

Kommissionen har derfor i sin meddelelse om midtvejsrevision(1) fremsat forslag om en række foranstaltninger, der skal fremme støtten til disse aktiviteter under den fælles landbrugspolitik. Den har således foreslået at øge finansieringen af landdistrikternes udvikling, at anvende en højere støttesats for miljøforanstaltninger i landbruget og at gennemføre en langfristet jordudtagning til miljøformål.

Det er op til medlemsstaterne at afgøre, hvor den større støtte skal placeres i forhold til deres prioriteter og behov. Hvad Natura 2000-områder angår, er det medlemsstaternes ansvar at gennemføre en gunstig forvaltning af bevaringsforanstaltningerne, og de skal afgøre, hvordan de forhåndenværende EU-midler bedst kan bidrage til at opfylde målene. Kommissionen vil som tidligere undersøge alle forslag til ændringer af programmer for landdistrikternes udvikling inden for rammerne af hver medlemsstats retsforpligtelser.

Finansieringsbehovene for forvaltningen af Natura 2000-netværket er for tiden ved at blive vurderet af en ekspertgruppe, som Kommissionen har indkaldt. Kommissionen har i sit arbejdsprogram for 2003 forpligtet sig til at forelægge Parlamentet og Rådet en meddelelse om dette spørgsmål. Meddelelsen vil danne grundlaget for yderligere drøftelser om de langfristede strukturer for EU's medfinansiering.

(1) KOM(2002) 394 endelig udg.