This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92001E003468
WRITTEN QUESTION E-3468/01 by Marialiese Flemming (PPE-DE) to the Council. Nuclear power plant safety standards.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3468/01 af Marialiese Flemming (PPE-DE) til Rådet. Sikkerhedsstandarder på atomkraftværker.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3468/01 af Marialiese Flemming (PPE-DE) til Rådet. Sikkerhedsstandarder på atomkraftværker.
EFT C 205E af 29.8.2002, pp. 36–37
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3468/01 af Marialiese Flemming (PPE-DE) til Rådet. Sikkerhedsstandarder på atomkraftværker.
EF-Tidende nr. 205 E af 29/08/2002 s. 0036 - 0037
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3468/01 af Marialiese Flemming (PPE-DE) til Rådet (18. december 2001) Om: Sikkerhedsstandarder på atomkraftværker 1. Er Rådet rede til at træffe foranstaltninger med henblik på at kontrollere sikkerhedsstandarderne på alle atomkraftværker i Europa? 2. Er Rådet rede til at give Det Internationale Atomenergiagentur flere beføjelser til sikkerhedskontroller? 3. Er Rådet rede til at informere offentligheden grundigt om resultaterne af sådanne kontroller? 4. Er Rådet rede til at stemme for en ændring af Euratom-traktaten, der fører til øget demokratisering og øger Europa-Parlamentets rolle? Svar (13. maj 2002) Rådet gør indledningsvis opmærksom på, at der bør skelnes klart mellem kernekraftværkers sikkerhedsbeskyttelse og de sikkerhedsmæssige krav, der må stilles til deres drift. Det Europæiske Råd forpligtede sig på sit møde i Laeken generelt til at opretholde et højt niveau for sikkerhedsbeskyttelse af kernekraftværkerne i EU, og understregede, at det er nødvendigt at overvåge både deres sikkerhedsmæssige drift og deres beskyttelsesniveau. Det anmodede om at modtage jævnlige rapporter fra medlemsstaternes eksperter inden for kernekraft. Disse eksperter skal holde sig i nær kontakt med Kommissionen. Euratom-traktatens kapitel 7 indeholder bestemmelser om sikkerhedskontrollen. Rådet ønsker at påpege, at spørgsmål om kernekraftværkernes sikkerhedsbeskyttelse ikke henhører under Fællesskabets kompetence, men under national kompetence, da Euratom-traktaten ikke indeholder nogen specifikke bestemmelser, som giver Fællesskabet kompetence på dette område. Der er derfor ikke udformet nogen specifik EU-lovgivning, som fastlægger fælles standarder for nukleare anlægs sikkerhedsbeskyttelse. Sikkerhedsbeskyttelse i forbindelse med nukleare anlæg er operatørens ansvar under myndighedernes kontrol i overensstemmelse med national lovgivning. Inden for rammerne af IAEA, der udsteder henstillinger med hensyn til sikkerhedsbeskyttelse, og konventionen om nuklear sikkerhed, som alle medlemsstater og Euratom er parter i, bliver der dog allerede foretaget en grundig peer review af sikkerhedsordningerne i medlemsstaterne. Det er imidlertid ikke Rådet, men regeringskonferencen, der kan ændre Euratom-traktaten; ifølge EU-traktatens artikel 48 kan enhver medlemsstats regering eller Kommissionen forelægge Rådet forslag til ændring af traktaterne; Rådet har dog hidtil ikke modtaget et sådant forslag.