92001E1705

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1705/01

af Fernando Fernández Martín (PPE-DE) til Kommissionen

(14. juni 2001)

Om: Betalingsmidler

Betaling med kreditkort vil vokse i betydelig grad og blive et væsentligt instrument ved overgangen til euroen, fordi det vil få afgørende betydning for

de europæiske forbrugeres betalinger og bevægelser inden for EU's område. Det er imidlertid detailhandlerne, som i praksis bliver tvunget af bankerne til at bære omkostningerne ved de betalinger, der foretages med kreditkort, og hvor provisionen - vekselgebyrerne - varierer i betydelig grad fra den ene medlemsstat til den anden.

Kan Kommissionen oplyse om, hvilke forskellige provisionssatser der findes i medlemsstaterne, og hvilke særlige foranstaltninger den agter at træffe for at harmonisere dette område i EU?

Har Kommissionen truffet eller agter den at træffe særlige foranstaltninger til at dæmpe de virkninger/tab, som den massive anvendelse af kreditkort vil fremkalde som følge af overgangen til euro for detailhandlere med uelastisk fortjenstmargin, som derfor ikke kan vælte omkostningerne ved betalinger foretaget med kreditkort over på forbrugeren (f.eks. benzintanke eller servicestationer)?

Kan Kommissionen oplyse, om de veksesgebyrer, som er fastsat af betalingskortfirmaer og banker for hver enkelt betaling, og det faktum, at disse virksomheder i praksis tvinger detailhandlerne til at påtage sig omkostningerne ved de betalinger, der foretages med kreditkort, er i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

(20. september 2001)

Når en handlende ønsker at acceptere kreditkort som betaling, skal han indgå en aftale med en bank, den såkaldte aftager. I aftalen angives, hvor meget den handlende skal betale for tjenesten (den handlendes gebyr).

Ved fastsættelsen af den handlendes gebyr tager aftageren hensyn til sine omkostninger (behandling af transaktionerne, interbankgebyr, drift af betalingsterminaler ) og sin fortjeneste foruden de lokale konkurrencevilkår. Derfor kan den handlendes gebyr afvige betydeligt fra én medlemsstat til en anden.

Aftagerbankernes opkrævning af gebyr for den tjeneste, de yder den handlende, er ikke i strid med fællesskabsforskrifterne. Kommissionen agter ikke at gribe ind i denne konkurrencebetingede forretningsproces for at fastsætte prisen for tjenesteydelsen over for den handlende, og dens opgaver omfatter ikke harmonisering på fællesskabsplan af dette område.

Til gengæld finder Kommissionen, at euroens indførelse burde have givet anledning til oprettelse af et fælles betalingsområde. Derfor fremsatte den den 25. juli 2001 et forslag til forordning om opstilling af et princip om ikke at anvende forskellige tariffer for betalinger i euro. For så vidt angår spørgsmålet, er følgen, at den handlendes gebyr skal være ens, uanset om betalingen er indenlandsk eller grænseoverskridende.