92001E1443

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1443/01

af Elly Plooij-van Gorsel (ELDR) til Kommissionen

(17. maj 2001)

Om: Konkurrence på det indre marked for elektricitet

Den 5. marts 1998, den 10. marts 1999 og den 26. november 1999 blev der stillet spørgsmål til Kommissionen om foreneligheden af den franske elektricitetslov med el-direktivet og EU's konkurrencelovgivning, navnlig hvad angår overdragelsen til et symbolsk beløb af det franske el-net til EDF (spørgsmål P-0776/98(1), H-0258/99(2) og H-0748/99(3)). Kommissionen svarede, at den ville undersøge disse forhold.

1. Kan Kommissionen oplyse resultaterne af denne undersøgelse?

2. Deler Kommissionen den opfattelse, at den franske stats overdragelsen af el-nettet til EDF til et symbolsk beløb på 1 FF er en form for statsstøtte, som er uforenelig med traktaten og er en forvridning af konkurrencen på det indre marked?

(1) EFT C 304 af 2.10.1998, s. 157.

(2) Skriftligt svar af 13.04.1999.

(3) Skriftligt svar af 14.12.1999.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Mario Monti

(10. september 2001)

Efter det ærede medlems tidligere spørgsmål (P-776/98(1), H-258/95(2) og H-748/99(3)) i april 1999 anmodede Kommissionen de franske myndigheder om at levere oplysninger om de ordninger, det franske parlament havde vedtaget i forbindelse med det franske el-transmissionsnets ejerskab.

Af oplysningerne fra Frankrig fremgik det, at det franske parlament efter en omfattende strid i Frankrig om, hvilken form for koncession Electricité de France (EDF) havde fået i 1958, i 1997 havde besluttet at afklare højspændingsnettets ejerskabsforhold. Især havde EDF lov til - ifølge artikel 3 i lov 97-1026 af 10. november 1997 - på sin balance at omklassificere aktiverne vedrørende transmissionsinfrastrukturen fra immobilisations corporelles du domaine concédé til immobilisations corporelles du domaine propre.

Ifølge oplysningerne havde EDF fået overdraget at drive den pågældende infrastruktur med en 75-års koncession, der indgik i selskabets første udbudskontrakt (cahier de charges), der blev vedtaget ved anordning nr. 56-1225 af 28. november 1956. Koncessionskontrakten viste sig imidlertid at være mangelfuld på flere punkter. Især indeholdt de langsigtede koncessionsaftaler ikke nogen præcis angivelse af de pågældende aktivers ejerskabsforhold, hverken under koncessionen eller ved dens ophør. Derimod fremgik det klart af koncessionen, at EDF havde pligt til at bære alle udgifterne til vedligeholdelse, fornyelse, forstærkning og udvidelse af den pågældende infrastruktur i koncessionsperioden. På denne baggrund mente det franske parlament, at koncessionsordningen gjaldt biens propres, og at EDF derfor var blevet ejer af de pågældende aktiver, i samme øjeblik koncessionen blev givet.

Det skal bemærkes, at de pågældende aktiver ikke er omfattet af nogen ret eller betingelse, ifølge hvilken aktiverne skal føres tilbage til koncessionsgiveren, når henses til koncessionsordningen for biens propres, der er anerkendt i fransk doktrin.

Imidlertid er Kommissionens opmærksomhed for nylig blevet henledt på, at der måske ikke er sammenhæng mellem på den ene side det forhold, at koncessionsordningen betragtes som gældende for biens propres, og på den anden side regnskabsjusteringerne og skattebestemmelserne i forbindelse med omklassificeringen.

Kommissionen har anmodet de franske myndigheder om oplysninger om denne påståede manglende sammenhæng og vil på ny gennemgå alle de relevante ordninger som helhed. Kommissionen vil informere det ærede medlem om resultaterne af sine undersøgelser, så snart den har taget stilling til sagen.

(1) EFT C 304 af 2.10.1998.

(2) Skriftligt svar af 13.4.1999.

(3) Skriftligt svar af 14.12.1999.