92001E1299

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1299/01

af Erik Meijer (GUE/NGL) til Kommissionen

(3. maj 2001)

Om: Natur- og miljøbeskyttelse i Polen under forberedelserne til dets medlemskab af Den Europæiske Union

1. Hvorledes kan man forhindre, at den eksisterende effektive lovgivning i Polen og andre ansøgerlande på området for beskyttelse af naturen, miljøet og dyrenes velfærd udvandes på grund af, at Den Europæiske Union har fastlagt eventuelt mindre strenge regler som mindstenormer?

2. Hvorledes kan man finde en løsning på det problem, at Polen beskytter ulve i naturreservater i Karpaterne, medens de samme ulve, når de overskrider statsgrænsen, skydes i det tilgrænsende slovakiske naturreservat?

3. Hvorledes kan Den Europæiske Union bidrage til, at man kommer ud af det dødvande, der for nylig er indtrådt i forbindelse med indlemmelsen af hele den polske del af det tidligere kejserlige jagtområde, der omfatter i alt 62 500 ha, mellem Hajnóvka (Podlaskie) og grænsen til Belarus, som nu udnyttes af staten som skovningsområde, i nationalparken Bialowieza, der ligger i dette område?

4. Hvordan kan man forhindre, at Polen forud for dets medlemskab af Den Europæiske Union så vidt muligt undgår undersøgelser af og drøftelser om eventuelle alternativer, høringer af involverede parter og undersøgelser af foreneligheden med Den Europæiske Unions direktiver, og at der gennem en resolut påbegyndelse af bygningen af nye dæmninger i floden Wisla (Weichsel) og eventuelt også i floden Oder i nærheden af Legnica ødelægges naturområder ved flodbredderne med et værdifuldt plante- og dyreliv?

5. Deler Kommissionen den polske regerings holdning, at den eksisterende dæmning i floden Wisla ved Wloclawek vil bryde sammen i løbet af ni år, og at den derfor af sikkerhedsmæssige grunde snart bør rives ned, fornyes eller erstattes af et fuldstændigt nyt vandforvaltningssystem? Har Kommissionen en idé til den løsning, der er at foretrække i dette tilfælde, og til hvorledes denne løsning har størst chance for at blive gennemført?

6. Hvilke muligheder findes der allerede forud for Polens medlemskab af EU for yderligere at yde støtte til ikke-statslige organisationer på natur- og miljøbeskyttelsesområdet i Polen i form af tilskud i lighed med de tilskud, der stilles til rådighed over miljøbudgettet for organisationer i de nuværende medlemsstater, og som ikke er afhængige af et samarbejde med organisationer i medlemsstater, hvad angår et samlet europæisk projekt?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Günter Verheugen

(24. juli 2001)

1. Senest på tiltrædelsestidspunktet skal kandidatlandene opfylde kravene i EF's miljødirektiver. Generelt vil EF-direktiverne hæve miljøbeskyttelsesniveauet betydeligt i kandidatlandene, da fællesskabsbestemmelserne konsekvent er strengere end kandidatlandenes nationale lovgivninger. Det er imidlertid rigtigt, at EF-direktiver ofte fastsætter mindstenormer. I dette tilfælde kan kandidatlandene bevare eller indføre strengere miljønormer, forudsat at de følger de proceduremæssige og materielle regler i EF-traktatens artikel 95 (tidligere artikel 100 A) eller 176 (tidligere artikel 130 T). Kommissionen er ikke bekendt med, at der i kandidatlandene skulle være truffet beslutninger om at sænke miljøstandarderne for at indrette dem efter EF-direktiverne. Kandidatlandene har været tilbøjelige til at bevare de normer, der er strengere end EF-direktivernes, da dette ofte er nødvendigt for at løse disse landes særlige miljøproblemer.

2. Ifølge direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(1) skal ulve beskyttes. Det skal de også ifølge Bern-konventionen, ifølge hvilken der skal sikres ulve en gunstig bevaringsstatus. Den Slovakiske Republik deltager i Bern-konventionen. Der findes imidlertid geografiske begrænsninger i medlemsstaterne. Derfor skal dette spørgsmål tages op med Den Slovakiske Republik i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne. Hvis dette land ikke ønsker at sikre ulve fuld beskyttelse i sin del af Karpaterne, skal det begrunde dette med solide videnskabelige argumenter, der hviler på ulvebestandens størrelse.

3. Et kandidatland har ikke pligt til at udpege de ifølge fællesskabslovgivningen beskyttede områder forud for tiltrædelsen. Kommissionen anbefaler dog stærkt, at kandidatlandene overholder EF-direktivernes krav, især til naturbeskyttelsen. Men hensyn til Bialowieza-naturparken er Kommissionen bekendt med den polske miljøministers forslag om at udvide naturparken og følger sagen nøje. Bialowieza-skoven har en særlig naturværdi, fordi den er en af Europas sidste urskove bestående af løvtræer. I øjeblikket er beslutningen om at udvide naturparken et internt polsk anliggende. Ved tiltrædelsen skal Polen aflevere en liste over lokaliteter, der kan udpeges som lokaliteter af fællesskabsbetydning. Ud fra denne følges proceduren i artikel 4 og 5 i direktiv 92/43/EØF, hvilket betyder, at Kommissionen vurderer forslagene og efter aftale med Polen udarbejder et udkast til en liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning. I usædvanlige tilfælde, hvor Kommissionen mener, at der i den nationale liste mangler en vigtig lokalitet, kan der igangsættes en bilateral samrådsprocedure, og hvis parterne ikke kan blive enige, træffer Rådet afgørelse med enstemmighed.

4. og 5. I tråd med Agenda 2000 og Rådets konklusioner af 24. september 1988 om tiltrædelsesstrategier på miljøområdet mener Kommissionen, at alle nye investeringer i kandidatlandene skal stemme overens med miljølovgivningen. Dette indebærer især korrekte vurderinger af virkningerne på miljøet og overholdelse af regler, der svarer til fællesskabslovgivningen på naturbeskyttelsesområdet.

Kommissionen har opfordret Polen til at udpege lokaliteter af særlig naturmæssig betydning, der skal omfattes af netværket Natura 2000, samt til at gennemføre og håndhæve Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (herefter benævnt direktivet om miljøkonsekvensvurdering)(2). Her er det vigtigt at bemærke, at Polen for nylig har vedtaget lov om miljøkonsekvensvurdering, der ifølge Polens officielle holdning fuldt ud gennemfører direktivet.

Kommissionen har ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne tage stilling til Wloclawek-dæmningen og den fremtidige vandforvaltning af floden Wisla. Den følger imidlertid fortsat nøje forslaget om at bygge dæmninger på Wisla og Oder. Især har kommissionsmedlemmet med ansvar for miljø ved flere lejligheder rejst spørgsmålet over for de polske myndigheder og i tråd med ovennævnte princip anbefalet Polen at foretage en miljøkonsekvensvurdering for dæmningerne på et grundlag svarende til fællesskabsbestemmelserne. Derfor glæder Kommissionen sig over, at Polen for nylig har forpligtet sig til at få foretaget en fuldstændig vurdering af miljøets virkninger efter nogenlunde samme krav som Fællesskabets, ligesom den understreger, at en sådan vurdering skal indeholde alle alternativer.

6. Kommissionen har skabt gode, regelmæssige forbindelser med ikke-statslige miljøorganisationer (ngo'er) fra kandidatlandene og støtter deres arbejde. To gange om året afholdes der en uformel dialog med miljø-ngo'er. Under denne dialog informeres ngo'erne om, hvor langt man er nået i udvidelsesprocessen, og får mulighed for at udtrykke deres synspunkter og meninger for at gøre den miljømæssige førtiltrædelsesproces mere gennemsigtig. Den 4. ngo-dialog fandt sted den 23. og 24. april 2001.

Fællesskabet yder direkte støtte til miljø-ngo'er i en række kandidatlande gennem Access-programmet, der tager sigte på at styrke kandidatlandenes civilsamfund inden for miljøområdet og den sociale og økonomiske udvikling. Kommissionen har også taget initiativ til at iværksætte et støtteprogram for at forstærke ngo'ernes kapacitet i den miljørelaterede førtiltrædelsesproces og giver mulighed for at støtte miljø-ngo'er gennem den nyligt oprettede REAP-facilitet.

Desuden må man huske på, at EU's miljødirektiver vil indebære, at offentligheden, herunder også ngo'erne, i kandidatlandene inddrages mere i arbejdet. Adskillige dele af miljølovgivningen sørger allerede for dette. Velkendte eksempler på dette er direktiverne om miljøkonsekvensvurdering, adgang til miljøoplysninger(3) og vurdering og styring af luftkvalitet(4) samt det nye direktiv om vandpolitiske foranstaltninger(5). Efter at kandidatlandenes bestemmelser er blevet bragt på linje med EF-direktiverne, har civilsamfundet og især ngo'erne allerede fået et stigende indblik i beslutningerne. Dette vil i endnu højere grad blive tilfældet, når EF-direktiverne er gennemført fuldt ud.

(1) EFT L 206 af 22.7.1992.

(2) EFT L 73 af 14.3.1997.

(3) Rådets direktiv 90/313/EØF af 7. juni 1990 om fri adgang til miljøoplysninger, EFT L 158 af 23.6.1990.

(4) Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet, EFT L 296 af 21.11.1996.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EFT L 327 af 22.12.2000.