92001E1106

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1106/01

af John Cushnahan (PPE-DE) til Kommissionen

(28. marts 2001)

Om: Associeringsaftale mellem EU og Israel

I maj 1998 erklærede Kommissionen i en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet, at præferentiel adgang til Fællesskabsmarkedet for varer med oprindelse i israelske bosættelser på Vestbredden og i Gaza

samt i Østjerusalem og Golanhøjderne var i modstrid med oprindelsesbestemmelserne, eftersom at disse områder ifølge folkeretten ikke udgjorde en del af staten Israel. Meget tydede dog på, at en sådan eksport fandt sted. Det Europæiske Fællesskab ville tage skridt til at kontrollere, hvorvidt de pågældende oplysninger var korrekte. I bekræftende fald ville sådanne overtrædelser blive standset.

I september 1998 bekræftede israelske tjenestemænd overfor Kommissionen, at israelske toldere som led i en officiel politik rutinemæssigt certificerede produkter, som var producerede fuldt ud eller forarbejdet omfattende i israelske bosættelser som havende oprindelse i staten Israel. Efter at flere medlemsstaters toldmyndigheder havde afsløret ulovlig import af produkter fra bosættelser under præferrenceordningen, meddelte Kommissionen, at Israels fortolkning af aftalens territoriale anvendelsesområde ikke svarede til EU's. Kommissionen forsikrede dog, at oprindelseskontrollen gjorde det muligt at fastslå, om et produkt var omfattet af præferenceordningen, selv om det pågældende tredjeland ikke samarbejdede ved fastsættelsen af produktets oprindelse. Som svar på Kommissionens initiativ til samordning af den efterfølgende kontrol, medlemsstaternes toldmyndigheder iværksatte med det formål at afsløre import fra bosættelser, meddelte israelske tjenestemænd offentligt, at Israel ville besvare medlemsstaternes forespørgsler ved at bekræfte de pågældende produkters oprindelse. Kan Israel undlade at samarbejde ved fastsættelsen af oprindelsen uden at tilsidesætte afgørende bestemmelser i aftalen med EU? Hæmmer eller mindsker dette manglende samarbejde toldmyndighedernes mulighed for at påvise og forhindre svig? Tolererer Kommissionen lavere normer for afsløring og forebyggelse af toldsvindel fra medlemsstaternes side i forbindelse med israelsk eksport af produkter fra bosættelser?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten

(15. maj 2001)

Som det ærede medlem sandsynligvis er vidende om, indeholder associeringsaftalen mellem EU og Israel en procedure for kontrol med oprindelsesbeviser. Ifølge denne procedure tilbagesender toldmyndighederne i importlandet oprindelsesbeviset til toldmyndighederne i eksportlandet, hvis de har en begrundet skepsis over for dokumentets ægthed, de pågældende produkters oprindelsesstatus eller om, hvorvidt andre krav i protokol 4 til aftalen er overholdt. Kontrollen udføres af eksportlandets toldmyndigheder. Dette pågår i øjeblikket.

Der er blevet sendt ca. 2000 oprindelsesbeviser tilbage til de israelske toldmyndigheder fra medlemsstaternes toldmyndigheder. Associeringsaftalen mellem EU og Israel indeholder bestemmelse om, at de israelske toldmyndigheder har op til 10 måneder til at svare på en henvendelse fra en medlemsstats toldmyndighed. Hvis de israelske toldmyndigheder ikke svarer på henvendelsen, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelig information til at fastslå det pågældende dokuments ægthed eller produkternes reelle oprindelse, skal medlemsstatens toldmyndigheder afslå præferentiel adgang for de pågældende produkter.

I forbindelse med det første associeringsråds møde den 13. juni 2000 understregede EU-formandskabet, hvor stor vægt det lagde på, at de territoriale bestemmelser i associeringsaftalen med Israel overholdes. Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne sikre, at associeringsaftalens bestemmelser overholdes.