92001E0671

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0671/01

af Daniel Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE) til Kommissionen

(26. februar 2001)

Om: Afgifter for fiskerilicenser som led i EU's internationale fiskeriaftaler

1. Er Europa-Kommissionen klar over, i hvor høj grad skibsejerne i EU bidrager til EU's politik for udviklingssamarbejde, i og med at de betaler afgifter for fiskerilicenser som led i EU's fiskeriaftaler med udviklingslande, og tager den højde for dette bidrag, når den fastsætter, hvilket beløb de skibsejere i EU, der deltager i disse aftaler, af den grund skal betale?

2. Er Europa-Kommissionen klar over, at der i de såkaldte nordaftaler enten slet ikke eller i hvert fald ikke i et sådant omfang er tale om noget bidrag til udviklingssamarbejde og bekæmpelse af fattigdom, og at afgifter for licenser samtidig slet ikke eksisterer ifølge disse aftaler eller er lavere end i sydaftalerne? Hvad mener Europa-Kommissionen om denne situation?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler

(26. marts 2001)

1. Kommissionen er opmærksom på, at fiskeriaftalerne ud over den finansielle modydelse, der udbetales af Fællesskabet også giver de pågældende kyststater en supplerende indtægt via de afgifter, der betales af rederne. Derfor tager Kommissionen begge disse to finansielle komponenter i betragtning i forbindelse med forhandlingerne om fornyelse af de aftaler, der snart udløber.

Med hensyn til spørgsmålet om hvorvidt redernes afgifter bidrager til udviklingen i udviklingskyststaterne, gør Kommissionen opmærksom på, at disse indtægter, selv om der ikke er nogen bestemmelser i de nuværende aftaler om, at de skal anvendes til specifikke foranstaltninger til fordel for fiskerisektoren i partnerlandet til forskel fra en stadig større del af den modydelse, der udbetales over fællesskabsbudgettet (målrettede foranstaltninger)- er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 62, stk. 4 i FN's havretskonvention, i henhold til hvilken kyststaterne kan udstede licenser til fiskerne eller til skibe og fiskeredskaber også mod betaling af afgifter eller enhver anden form for modydelse, som når det drejer sig om udviklingskyststater, kan bestå i et bidrag til finansiering eller teknisk udstyr i fiskerisektoren.

2. Kommissionen er endvidere opmærksom på, at der i forbindelse med de såkaldte Nord- og Sydaftaler er tale om forskelsbehandling. Kommissionen mener, at der er væsentlige forskelle mellem Nord- og Sydpartnerne, både med hensyn til behov og udviklingsniveau. Den er derfor nødt til at tilpasse de bilaterale og multilaterale aftaler, der er indgået mellem Fællesskabet og visse kyststater under hensyntagen til de forskellige parters interesser. Derfor har Fællesskabet aldrig overvejet, at det skulle være nødvendigt via fiskeriaftalerne at bidrage til bekæmpelse af fattigdommen hos visse af Nordpartnerne. Det lægger den derimod vægt på, når det drejer sig om visse Sydpartnere.

I sin grønbog om den fælles fiskeripolitik har Kommissionen påvist denne af det ærede medlem omtalte forskel og foreslår derfor at tilpasse sin politik udadtil.