92000E4159(01)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-4159/00

af Wolfgang Ilgenfritz (NI) til Kommissionen

(16. januar 2001)

Om: BSE-krisen

Unionen har på 2001-budgettet afsat 65,5 mio. EUR til gennemførelse af BSE-tests og yderligere 6 milliarder EUR til støtte til oksekødsproducerende landmænd. Allerede nu vides med sikkerhed, at disse midler er helt utilstrækkelige, da udgifterne i forbindelse med BSE-krisen i Europa er noget højere end først antaget.

Kommissionen bedes derfor oplyse følgende:

1. Vil Kommissionen gøre en indsats for, at både Europa-Parlamentet og Rådet vedtager at yde supplerende midler (tillægsbudgettet) til løsning af problemerne i forbindelse med BSE-krisen?

2. I bekræftende fald hvor stort et beløb vil Kommissionen da foreslå til dette formål?

3. Er der allerede skøn over, hhv. mere præcise beregninger af de forventede udgifter til løsning af problemerne i forbindelse med BSE-krisen i Europa i år 2001 og de efterfølgende år?

4. Er der allerede skøn over, hhv. mere præcise beregninger af, hvilke persongrupper hhv. interessegrupper i Europa, der har lidt skade som følge af BSE-krisen og derfor skal have supplerende støtte fra medlemsstaterne og EU?

5. Er det allerede konkret blevet overvejet (ved forhandlinger, drøftelser), hvilken fordelingsnøgle der skal anvendes for de enkelte medlemsstater for de midler, som Unionen stiller til rådighed, og hvor stor en andel de pågældende medlemsstater må bære selv?

6. Hvorledes fordeles de allerede bevilgede og supplerende midler (tillægsbudgettet) på de enkelte skaderamte grupper?

a) Hvor stor en del skal tilfalde de berørte kvægavlere?

b) Hvor stor en del skal tilfalde de berørte foderstofproducenter?

c) Hvor stor en del af midlerne skal tilfalde andre produktionsvirksomheder som f.eks. oksekødsforarbejdende virksomheder (kød- og pølsefabrikker, slagterier, osv.)?

d) Hvor stor en del af de samlede midler skal udbetales til andre berørte grupper?

7. Er det allerede taget under overvejelse, hhv. blevet bestemt, hvornår og i hvilken form disse midler skal udbetales til de skaderamte persongrupper?

Vil Kommissionen arbejde for, at visse grupper som f.eks. landbrugsbedrifter, slagterier, oksekødsforarbejdende virksomheder, foderstofproducenter osv., som er særlig hårdt ramt af BSE-krisen og uden egen skyld er kommet i denne situation, kan regne med nødforanstaltninger, så deres økonomiske fallit (konkurs som følge af længere tids lukning af virksomheden) kan afvendes? Dette ville kræve, at der blev oprettet en slags nødfond.

Supplerende svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler

(3. september 2001)

De foranstaltninger, der er truffet til bekæmpelse af bovin spongiform encephalopati (BSE), har ikke gjort det nødvendigt at vedtage et tillægsbudget til at dække omkostningerne. Finansieringen af sådanne foranstaltninger er i stor udstrækning skaffet via medfinansiering fra EU.

Bortset fra omkostningerne forbundet med at teste dyrene hører de udgifter, der er direkte forbundet med BSE på EU-budgettet, under offentlig intervention, opkøbsordningen under forordning (EF) nr. 2777/2000 om ekstraordinære støtteforanstaltninger for oksekødsmarkedet(1) og foranstaltningerne vedtaget af Rådet i juni 2001 som led i den såkaldte syvpunktsplan.

Hvad angår opkøbsordningen, var der på EU-budgettet for 2001 opført et skøn på i alt 700 mio. EUR ud fra den antagelse, at der ville blive opkøbt 530 000 t under ordningen. I virkeligheden var der dog kun blevet opkøbt 240 000 t ved ordningens ophør.

Syvpunktsplanen forventes at føre til højere udgifter på EU-budgettet indtil 2003, herunder ekstra interventionsopkøb. Efter 2003 vil foranstaltningerne vedrørende nedsættelse af belægningsgraden og præmielofterne føre til besparelser på EU-budgettet.

Der er ikke fastsat nogen EU-støtte til bestemte persongrupper eller interessegrupper. I tilfælde af planlagt statsstøtte, er det op til Kommissionen at vurdere foreneligheden af en sådan støtte, navnlig på baggrund af bestemmelserne om den fælles landbrugspolitik.

De midler, som er stillet til rådighed af Kommissionen til forvaltning af BSE-krisen, fordeles ikke nødvendigvis blandt medlemsstaterne. Under opkøbsordningerne som fastsat i forordning (EF) nr. 2777/2000 og (EF) nr. 690/2001(2) finansierer EU 70 % af opkøbsprisen, medens medlemsstaterne finansierer alle øvrige omkostninger forbundet med at drive ordningerne.

Kommissionen har ingen oplysninger om, hvordan støtteforanstaltningerne specifikt er fordelt på markedsdeltagerne.

Kommissionen har hverken retsgrundlaget eller de finansielle muligheder for at oprette en nødfond.

I stedet er indsatsen blevet koncentreret omkring en generel forbedring af oksekødsmarkedet, særlig gennem:

- Opkøb af kød, der er egnet til konsum

- Specifikke opkøbsordninger som anført ovenfor

- Supplerende fødevaresikkerhedsforanstaltninger med særligt sigte på BSE

- Oplysningskampagner i EU og i tredjelande.

(1) EFT L 321 af 19.12.2000.

(2) EFT L 95 af 5.4.2001.