92000E2895

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2895/00

af José Ribeiro e Castro (UEN) til Kommissionen

(6. september 2000)

Om: Militsernes genopståen i Øst-Timor og EU's nye politik over for Indonesien

I de seneste uger er situationen i Øst-Timor blevet yderligere spændt, og der har været sammenstød med nye ofre. Dette skyldes øget aktivitet fra de såkaldte militsers side. Det er bekræftet, at Øst-Timor er blevet infiltreret af trænede og bevæbnede elementer fra naboomådet Vest-Timor. Ifølge ansvarlige fra FN drejer det sig om over hundrede bevæbnede, infiltrerede agenter. Ifølge andre uafhængige kilder kan tallet være på over 300. At dømme ud fra afslørede agenter er der tale om tidligere indonesiske militærfolk, som anvender materiale og udstyr fra de væbnede styrker.

Disse forhold har været omtalt i pressen sammen med den dybe bekymring, som de giver anledning til, fordi de berører livet og freden i området og udgør en risiko for liv og sikkerhed for såvel befolkningen som for FN's og en række humanitære organisationers civile og militære personale.

Militserne har kun kunnet genopstå på grund af den støtte og træning, som de stadig modtager i Vest-Timor fra magtfulde indonesiske sektorer, som er imod freden og østtimorensernes frihed, og som fortsat opererer frit inden for det indonesiske styre, hvor der stadig findes en lang række usikkerhedsfaktorer. Der har forøvrigt i de seneste år været beretninger om såvel de væbnede militsers omfattende manøvrefrihed i lejrene for fordrevne i Vest-Timor som om den tvang, der udøves mod mange af ofrene for sidste års brutale militære og militariserede voldsbølge. Fra officiel side foregår dette under en vis ligegyldighed eller allerhøjest under udvisning af en svag international interesse.

Selv om forholdene er meget anderledes end for et år siden, står man på ny over for et gammelt fænomen, nemlig en de facto-dobbeltmagt i Indonesien. Man kan spørge sig, om det ikke var for tidligt, at EU indledte en ny politik over for Indonesien, når regeringen ikke kan garantere en eksemplarisk adfærd fra alle landets myndigheder, herunder de faktiske myndigheder, over for befolkningen i Øst-Timor og forhindre og effektivt undertrykke alle de anslag, som udføres eller forberedes i hele området, herunder også i Vest-Timor.

Vil Kommissionen følge denne alvorlige genopblussen af milits-krisen og indtage faste holdninger over for de indonesiske myndigheder? Hvilke garantier har den modtaget, og hvordan sikrer den en effektiv overholdelse? Agter den om fornødent at træffe foranstaltninger med henblik på at stille den åbning og det samarbejde i bero, som den allerede har iværksat som led i den nye politik over for Indonesien?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten

(21. september 2000)

Kommissionen er orienteret om den af det ærede medlem skildrede situation, især vedrørende de paramilitære enheders aktivitet i det område i Øst-Timor, der grænser op til Vest-Timor.

Det er helt sikkert, at dette problem kun kan løses gennem en indgriben fra den indonesiske regerings side, der entydigt bærer det politiske ansvar herfor.

Kommissionen skal nok over for de indonesiske myndigheder give udtryk for sin dybe bekymring over disse begivenheder.

Angående forslaget om at tage Fællesskabets politik over for Indonesien op til fornyet vurdering og eventuelt suspendere samarbejdet med dette land, mener Kommissionen, at en sådan politik ikke er nogen konstruktiv udvej, og at den ikke vil bidrage til at stimulere reformbestræbelserne i Indonesien.