EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92000E002579

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2579/00 af Ewa Hedkvist Petersen (PSE) til Kommissionen. Lovgivning om sikrere frontpartier på biler med henblik på fodgængere og cyklister.

EFT C 81E af 13.3.2001, p. 152–152 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92000E2579

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2579/00 af Ewa Hedkvist Petersen (PSE) til Kommissionen. Lovgivning om sikrere frontpartier på biler med henblik på fodgængere og cyklister.

EF-Tidende nr. 081 E af 13/03/2001 s. 0152 - 0152


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2579/00

af Ewa Hedkvist Petersen (PSE) til Kommissionen

(25. juli 2000)

Om: Lovgivning om sikrere frontpartier på biler med henblik på fodgængere og cyklister

Kommissionen gjorde i sin meddelelse om færdselssikkerhed fra marts i år rede for sin hensigt om at indføre EU-lovgivning om sikrere frontpartier på biler med henblik på fodgængere og cyklister som én af seks prioriterede omkostningseffektive aktioner.

Denne aktion stod øverst på Europa-Parlamentets prioriteringsliste i dets seneste udtalelse om færdselssikkerhed. Den 26. juni i år gav Rådet (transport) udtryk for støtte til dette initiativ og opfordrede Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag så hurtigt som muligt.

I betragtning af at hver måneds forsinkelse betyder en tabt mulighed for at redde 175 menneskeliv over hele EU bedes Kommissionen oplyse, om den nu uden yderligere forsinkelser vil fremsætte et forslag, som omfatter de fire tests, der er nødvendige for at få et højt beskyttelsesniveau i biler ved sammenstød med fodgængere.

Samlet svar afgivet på Kommissionens vegne af Erkki Liikanen på skriftlige forespørgsler P-2131/00, P-2133/00, P-2155/00, P-2156/00, P-2157/00, P-2158/00, E-2239/00, E-2385/00, E-2410/00, E-2462/00, P-2482/00, P-2493/00, P-2503/00, P-2579/00, P-2583/00, E-2610/00 og P-2760/00

(8. september 2000)

Kommissionen deler Parlamentets synspunkter på trafiksikkerheden i EF og nærer samme interesse som kommer til udtryk i en serie parlamentariske forespørgsler. Det er et hovedmål for Kommissionens politik at få vedtaget foranstaltninger der kan øge trafiksikkerheden og nedbringe antallet af trafikofre.

Kommissionen er overbevist om at bedre trafiksikkerhed er alles fælles ansvar, og alle vil sige EF-myndigheder, statslige, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne, bilindustrien og trafikanterne selv. De foranstaltninger der skal træffes, omfatter forbedring af infrastrukturen, oplæring og oplysning af bilister og andre trafikanter, færdselsregler og tekniske styringsmidler samt aktiv og passiv sikkerhed i motorkøretøjer.

Som nogle af de ærede medlemmer har anført, har Kommissionen i meddelelsen(1) af 17. marts 2000 med titlen Trafiksikkerhed: hovedopgaver i EU Statusrapport og prioritering af foranstaltninger som et af de vigtige anliggende i en trafiksikkerhedspolitik på kort- til mellemlangt sigt anført bilfrontpartier der er sikrere for fodgængere og cyklister. Sådanne frontpartier skulle så indføres via typegodkendelse og eventuelt ved hjælp af lovgivning om ibrugværende biler.

Kommissionen er udmærket klar over hvilke farer der lurer på fodgængere og cyklister i trafikken. Bedre sikring af fodgængere har været drøftet intenst med de berørte parter i de seneste måneder. Alle berørte parter, herunder bilfabrikanterne, er blevet hørt og har haft lejlighed til at fremlægge deres forslag til hvordan man bedst tager fat på sagen. Drøftelserne har også handlet om sider af de tekniske krav til en udformning af frontpartier der giver større sikkerhed ved sammenstød.

Det er teknisk kompliceret at konstruere biler så kvæstelser af fodgængere ved påkørsel med lav hastighed minimeres. Denne indfaldsvinkel er ny og har ikke været prøver nogen andre steder i verden før. Europæiske akademiske institutioner der har specialiseret sig i køretøjers passive sikkerhed, har gjort et

stort stykke arbejde for at finde frem til en ydeevnestandard. Europa er i front på dette område. Skal der træffes foranstaltninger, skal de bygge på veletablerede videnskabelige evalueringsprocesser. Det er en tidskrævende opgave, og den er ikke afsluttet endnu. Under drøftelserne har fabrikanterne fremlagt et udkast til hvad de kan forpligte sig til med hensyn til de tekniske krav.

Da der tilbagestår en række uløste tekniske spørgsmål, har Kommissionen bedt Det Fælles Forskningscenter om at bidrage til evalueringerne. Kommissionen er villig til at fortsætte den omfattende høring af alle berørte parter og underrette Parlamentet om hvordan drøftelserne skrider frem først på efteråret. Den vil ikke gå på kompromis med målet, at nedbringe tilskadekomsterne, men det er nødvendigt at finde den bedste tekniske løsning der afspejler den nyeste viden.

(1) KOM(2000) 125 endelig.

Top