92000E2207

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2207/00

af Ilda Figueiredo (GUE/NGL) til Kommissionen

(3. juli 2000)

Om: Forskelsbehandling inden for Luxembourgs Fodboldforbund

Nogle fodboldklubber med sæde i Luxembourg, hvis ledelse og spillere i de fleste, men ikke alle tilfælde er portugisere, er blevet nægtet optagelse i Luxembourgs Fodboldforbund.

Dette forbund har anvendt forskellige kneb efter tilbagevisningen af dets argument om, at det drejede sig om udenlandske klubber, der fremsatte krav, som ikke var omhandlet i Forbundets vedtægter, og er som sidste udvej kommet med udflugter, når alle betingelserne var opfyldt, som det f.eks. skete nu i år i forbindelse med Águias Boavista-klubben.

Mener Kommissionen ikke, at denne adfærd hos Luxembourgs Fodboldforbund skaber forskelsbehandling mellem klubber, hvis medlemmer ganske vist er af forskellig nationalitet, men som ikke desto mindre er underlagt den samme luxembourgske lovgivning?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Viviane Reding

(17. oktober 2000)

Kommissionen er af den opfattelse, at et sportsforbunds forskelsbehandling af klubber med den begrundelse, at en række medlemmer, spillere og/eller direktører i visse klubber er statsborgere i andre medlemsstater, er i modstrid med EU-lovgivningen og

især artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet(1) Det hedder i denne bestemmelse, at arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater, skal nyde samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere. Domstolen har ved flere lejligheder afsagt dom for, at denne bestemmelse gælder for fritidsaktiviteter(2), og det er indlysende, at det er en fritidsaktivitet at dyrke sport på amatørbasis.

Kommissionen gør det ærede medlem opmærksom på, at et brud på EU-lovgivningen ville være omfattet af reglen for private operatører, eftersom sportsforbunds status er omfattet af privatretten. Derfor har Kommissionen ingen kompetence til at gribe ind og formelt undersøge denne sag. I forbindelse med et privat sportsforbund ville Kommissionen kun kunne gribe direkte ind på grundlag af konkurrencereglerne. Imidlertid kommer konkurrencereglerne ikke ind i billedet i denne særlige sag. Derfor er det op til potentielle ofre for forskelsbehandlingen at søge oprejsning ved de nationale domstole.

(1) EFT L 257 af 19.10.1968.

(2) Sag C-334/94 [Sml.] 1996, I-1307.