91999E0067

SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-0067/99

af Esko Seppaenen (GUE/NGL) til Kommissionen

(27. januar 1999)

Om: EU's arbejdstidsdirektiv

EU har udarbejdet et direktiv om arbejdstid, der ifoelge opfattelsen i Finland tillader, at foerere af udrykningskoeretoejer kan have en uafbrudt arbejdstid paa over 10 timer. Da det er aabenlyst, at foererne af disse koeretoejer i denne forbindelse ikke er omfattet af bestemmelserne om arbejdsmiljoe, bedes Kommissionen oplyse, om den agter at udarbejde bestemmelser, der vil bevirke, at ogsaa denne kategori af arbejdstagere beskyttes mod en for langvarig uafbrudt belastning?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Neil Kinnock

(9. april 1999)

Raadets direktiv 93/104/EF af 23. november 1996(1) fastlaegger minimumskrav til sikkerhed og sundhed for tilrettelaeggelse af arbejdstiden. Direktivet gaelder for arbejdstagere der bruger udrykningskoeretoejer, f.eks. brandbekaempelseskoeretoejer og ambulancer, saaledes at de traek, der er typiske for deres aktiviteter ikke noedvendigvis er i konflikt med lovgivningen. Artikel 6 i direktivet fastsaetter, at den gennemsnitlige arbejdstid for hver syvdagsperiode inklusive overtid, ikke maa overstige 48 timer. Artikel 3 fastsaetter en minimal daglig hvileperiode paa 11 timer. Det er derfor muligt i henhold til direktivet at arbejde over 10 timer om dagen, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstiger 48 timer i alt. Artikel 4 i direktivet fastsaetter, at enhver arbejdstager har ret til at holde pause, hvis arbejdsdagen overstiger seks timer.

Artikel 17, stk. 2.1, litra c), iiii, giver yderligere fleksibilitet, da den tillader undtagelse fra disse minimumskrav for ambulancetjenester, brandvaesen og civilbeskyttelse gennem national lovgivning, kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter under forudsaetning af, at de paagaeldende arbejdstagere faar tilsvarende kompenserende hvileperioder. Direktivet tillader saaledes fleksibilitet, men paa grundlag af en etableret ramme for social beskyttelse.

(1) EFT L 307 af 13.12.1993.