91996E2777

SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-2777/96 af Georges Berthu (I-EDN) til Kommissionen (21. oktober 1996)

Om: Regeringskonferencen og omkostningsbesparelser for virksomhederne som foelge af Den Monetaere Union

Da traktaten om Den Europaeiske Union vedtoges, forelaa der udtalelser om, at Den Monetaere Union ville spare virksomhederne for omkostninger paa 150 mia FF for samtlige deltagerlandes vedkommende. I oevrigt naevnes dette beloeb stadig i uaendret form (f.eks. i Kommissionens nyhedsbrev om Europa Uden Graenser).

Kan Kommissionen stadig stadfaeste dette skoen den dag i dag? Hvilken indflydelse vil det faa paa dette beloeb, at et mindre antal lande deltager i Den Monetaere Union?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Yves-Thibault de Silguy (29. november 1996)

I publikationen "Faelles marked, faelles valuta¨ (("Europaeisk oekonomi¨, nr. 44, oktober 1990. )) anslog Kommissionen, at Den OEkonomiske og Monetaere Union (OEMU) ville nedbringe virksomhedernes omkostninger paa foelgende maader:

- eliminering af udgifterne i forbindelse med at konvertere fra én EU-valuta til en anden. De besparelser, der opnaas herved, kan skoensmaessigt saettes til over 15 000 mio. ECU om aaret

- besparelser i transaktionsomkostningerne paa skoensmaessigt fra 0,1-0,2% af bruttonationalproduktet (BNP) i de store medlemsstater til op til 0,9% af BNP i de smaa medlemsstater med den mest aabne oekonomi

- fjernelse af kursusikkerheden; denne besparelse er vanskelig at saette tal paa, men undersoegelser blandt virksomhedsledere viser, at der knytter sig en negativ virkning til denne usikkerhed.

Alt i alt anslaas den potentielle besparelse i dag at andrage 30 000 mio. ECU svarende til 0,5% af EU-landenes samlede BNP.

Hertil skal foejes den vanskeligt maalelige gevinst, der opnaas ved, at rammerne for den oekonomiske politik forbedres. Stabile priser og sunde offentlige finanser bidrager til at oege vaeksten og beskaeftigelsen.

Der er ikke sat tal paa de besparelser, der opnaas, hvis visse medlemsstater ikke deltager i euroen fra begyndelsen. Ovennaevnte undersoegelse indeholder dog et kapitel, der opgoer gevinsten medlemsstat for medlemsstat og derved giver mulighed for en mere detaljeret vurdering.