Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62026TN0348

Sag T-348/26: Sag anlagt den 26. maj 2026 – Pumpyanskiy mod Rådet

EUT C, C/2026/3992, 3.8.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3992/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3992/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/3992

3.8.2026

Sag anlagt den 26. maj 2026 – Pumpyanskiy mod Rådet

(Sag T-348/26)

(C/2026/3992)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Alexander Dmitrievich Pumpyanskiy (Conches, Schweiz) (ved advokaterne T. Bontinck, J. Goffin og F. Patuelli)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse (FUSP) 2026/696 (1) af 14. marts 2026 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2026/695 (2) af 14. marts 2026 annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af væsentlige formkrav, princippet om processuel ligestilling og Rådets manglende udøvelse af dets skøn.

Med det første led har sagsøgeren gjort gældende, at retten til forsvar og princippet om processuel ligestilling er blevet tilsidesat.

Med det andet led har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af forpligtelsen til en individuel og konkret fornyet gennemgang.

Med det tredje led har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af forpligtelsen til at udarbejde en konsekvensanalyse, henset til annullationen af fem på hinanden følgende opretholdelsesakter, hans hvervsfratrædelser, der imidlertid er nævnt i Rådets begrundelse, og til de domme, der blev afsagt i sag T-221/24 og sag T-740/24.

2.

Det andet anbringende vedrører et urigtigt skøn.

Sagsøgeren har anført, at de ti dokumenter, der udgør sagsakterne »WK 394/2026« – såvel isoleret som samlet set – ikke har tilstrækkelig bevisværdi til at begrunde opretholdelsen af opførelsen på listen.


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2026/696 af 14.3.2026 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L, 2026/696).

(2)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2026/695 af 14.3.2026 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L, 2026/695).


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3992/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top