—

Rådets afgørelse (FUSP) 2026/696 (1) af 14. marts 2026 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, annulleres, for så vidt som sagsøgerens navn blev opretholdt på listen over personer, enheder og organer, som disse restriktive foranstaltninger finder anvendelse på.

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 2026/695 (2) af 14. marts 2026 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der undergraver eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, for så vidt som sagsøgerens navn blev opretholdt på listen over personer, enheder og organer, som disse restriktive foranstaltninger finder anvendelse på (samlet benævnt »de anfægtede retsakter«).

—

Sagsøgeren tilkendes en erstatning på 134 558 EUR for det økonomiske tab, som sagsøgeren har lidt som følge af, at det har været nødvendigt at engagere retlige repræsentanter for at indlede den foreliggende retssag med henblik på at gøre sagsøgerens rettigheder gældende, i det omfang disse sagsomkostninger ikke kan kræves erstattet ved en kendelse om sagsomkostninger, og en erstatning på mindst 1 903 000 EUR for den skade, der er påført sagsøgerens omdømme, og for anden ikke-økonomisk skade, som sagsøgeren har lidt, forhøjet med 1,000 EUR pr. dag, samt renter.

—

Rådet tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger.

1.

Første anbringende, hvorved det gøres gældende, at Rådet har tilsidesat sin begrundelsespligt i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF, for så vidt som begrundelsen vedrørende sagsøgeren ikke giver hende mulighed for at få tilstrækkeligt kendskab til de grunde, der understøtter de anfægtede retsakter.

2.

Andet anbringende, hvorved det gøres gældende, at Rådet har begået retlige fejl og fejl i den faktiske vurdering ved anvendelsen af kriterium a) og tilknytningskriteriet i artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i afgørelse 2014/145, som ændret ved Rådets afgørelse 2022/329 (3), og i artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 269/2014, som ændret ved Rådets forordning nr. 2022/330 (4), på sagsøgeren. Det andet anbringende er opdelt i fem led:

3.

Tredje anbringende, hvorved det gøres gældende, at Rådet har tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar. Dette tredje anbringende er opdelt i tre dele:

4.

Fjerde anbringende, hvorved det gøres gældende, at Rådet har tilsidesat sagsøgerens ret til menneskelig værdighed samt hendes og hendes børns ret til respekt for deres familieliv, idet Rådets hensigt med de anfægtede retsakter var at bedrive »symbolpolitik« og at misbruge hende som et symbol, og idet de anfægtede retsakter er åbenbart uegnede til at opnå de mål, der forfølges med afgørelse 2014/145 og forordning 269/2014.