Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62026TN0311

Sag T-311/26: Sag anlagt den 21. maj 2026 – TC mod Kommissionen

EUT C, C/2026/3672, 20.7.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3672/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3672/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/3672

20.7.2026

Sag anlagt den 21. maj 2026 – TC mod Kommissionen

(Sag T-311/26)

(C/2026/3672)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: TC (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen af 25. juli 2025, hvorved Kommissionen fandt, at den fuldt ud havde efterkommet afgørelsen om annullation af 12. december 2024 ved at opfordre sagsøgeren til at aflægge den skriftlige prøve i den interne udvælgelsesprøve COM/AD5/2023 på ny, annulleres.

Kommissionens afgørelse af 20. februar 2026, hvorved sagsøgerens klage af 21. oktober 2025 blev afvist, annulleres om fornødent.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 10 000 EUR for ikkeøkonomisk skade og 200 000 EUR for økonomisk skade.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Første anbringende vedrører tilsidesættelse af forpligtelsen til at efterkomme afgørelsen af 12. december 2024 i god tro og manglende overholdelse af kravet om en rimelig frist.

Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen valgte at lade hende aflægge den skriftlige prøve i udvælgelsesprøven mere end halvandet år efter den oprindelige prøve i stedet for at foretage en fornyet vurdering af hendes sag i overensstemmelse med begrundelsen for annullationen.

2.

Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om ligebehandling af ansøgerne og tilsidesættelse af princippet om udvælgelseskomitéens stabilitet.

Sagsøgeren har gjort gældende, at den nye adskilte indkaldelse, der fandt sted i en tidsmæssig og organisatorisk sammenhæng, der nødvendigvis var en anden, har stillet hende i en åbenbar ulige situation i forhold til de øvrige ansøgere til udvælgelsesprøven.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3672/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top