Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62026TN0165

Sag T-165/26: Sag anlagt den 6. marts 2026 – Corsica Ferries mod Kommissionen

EUT C, C/2026/2393, 4.5.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/2393/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/2393/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/2393

4.5.2026

Sag anlagt den 6. marts 2026 – Corsica Ferries mod Kommissionen

(Sag T-165/26)

(C/2026/2393)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Corsica Ferries (Bastia, Frankrig) (ved advokaterne L. Ayache og S. Rodrigues)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgerne gives medhold.

Kommissionens afgørelse (EU) 2025/2453 af 26. november 2024 om SA.101557 (2023/NN, ex-2022/PN) – Frankrig – Besejling til Korsika (2023-2030) (1) annulleres.

Sagsøgte tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Det første anbringende vedrørende flere retlige fejl i form af tilsidesættelse af retspraksis fra TWD-dommen og tilsidesættelse af princippet om effektiv kontrol med statsstøtte.

2.

Det andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af retten til forsvar og retten til adgang til effektive retsmidler.

Sagsøgeren har med et første led gjort gældende, at der er tale om udeladelse af oplysninger, der er væsentlige for kontrollen af Kommissionens ræsonnement.

Sagsøgeren har med et andet led gjort gældende, at Kommissionen har baseret sin analyse på dokumenter, der ikke er meddelt eller gjort tilgængelige.

Sagsøgeren har med et tredje led gjort gældende, at der ikke er fremlagt bevismateriale.

3.

Det tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af artikel 106, stk. 2, TEUF og af rammebestemmelserne for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

Med det første led har sagsøgeren gjort gældende, at påvisningen af, at der foreligger en egentlig tjenesteydelse af almen økonomisk interesse, er behæftet med åbenbare fejl i vurderingen, metodologien og beregningen, med en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, modstridende begrundelse, omvendt bevisbyrde og retlige fejl.

Med det andet led ´har sagsøgeren gjort gældende, at påvisningen af, at varigheden af kontrakterne om offentlig trafikbetjening er forholdsmæssig og objektiv, er behæftet med retlige fejl (tilsidesættelse af punkt 17 i rammebestemmelserne for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og de gældende regler for koncessionskontrakter) og med en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder.

Med det tredje led har sagsøgeren gjort gældende, at vurderingen af overholdelsen af EU-reglerne om offentlige kontrakter er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn og en retlig fejl (tilsidesættelse af punkt 19 i rammebestemmelserne for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse).

Med det fjerde led har sagsøgeren gjort gældende, at vurderingen af beregningen af kompensationsbeløbet er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn og en retlig fejl (tilsidesættelse af punkt 21 i rammebestemmelserne for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse).


(1)   EUT, L/2025/2453 af 30.12.2025.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/2393/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top