Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62026CN0277

Sag C-277/26, Skarb Państwa: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 30. marts 2026 – J. sp. z o.o. mod Skarb Państwa – Minister Funduszy i Polityki Regionalnej

EUT C, C/2026/3509, 13.7.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3509/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3509/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/3509

13.7.2026

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 30. marts 2026 – J. sp. z o.o. mod Skarb Państwa – Minister Funduszy i Polityki Regionalnej

(Sag C-277/26, Skarb Państwa)

(C/2026/3509)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: J. sp. z o.o.

Sagsøgt: Skarb Państwa – Minister Funduszy i Polityki Regionalnej

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal Kommissionens afgørelse af 11. maj 2015 C(2015) 3228 final vedrørende afslag på at bekræfte et finansielt bidrag fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til det store projekt »European Regional Center – Intelligent Logistics System«, som er en del af prioritetsakse 4 i det operationelle program »Innovativ økonomi« for støtte fra fonden under konvergensmålet for Polen (herefter »afgørelsen« eller »den anfægtede afgørelse«), anses som ugyldig, såfremt Kommissionen eventuelt undlod at inddrage de processuelle og materielle garantier for beskyttelse af de individuelle rettigheder, der fremgår af Unionens primære ret, i processen med henblik på bedømmelse af projektet?

2)

Indebærer det en tilsidesættelse af grundlæggende principper i EU-retten, herunder gennemsigtighedsprincippet, retssikkerhedsprincippet samt af princippet om at handle ex officio, at det ikke var muligt at fremlægge de nødvendige beviser for Kommissionen (hvilket især skyldes den omstændighed, at kriterierne, som skulle lægges til grund for bedømmelsen, ikke i forvejen var blevet meddelt under den administrative procedure, der førte til vedtagelsen af afgørelsen), og skal tilsidesættelsen i givet fald føre til, at det fastslås, at afgørelsen er ugyldig?

3)

Indebærer det en tilsidesættelse af gennemsigtighedsprincippet, retssikkerhedsprincippet samt af princippet om at handle ex officio, at Kommissionen undlod at indsamle udtømmende oplysninger og dokumentation og at foretage en samlet bedømmelse af bevismaterialet (hvilket især skyldes den omstændighed, at kriterierne, som skulle lægges til grund for bedømmelsen, ikke i forvejen var blevet meddelt under den administrative procedure, der førte til vedtagelsen af afgørelsen), og skal tilsidesættelsen i så fald føre til, at det fastlås, at afgørelsen er ugyldig?

4)

Indebærer det en tilsidesættelse af væsentlige processuelle krav, navnlig af pligten til at udvise omhu, legalitetsprincippet, gennemsigtighedsprincippet, retssikkerhedsprincippet samt princippet om at handle ex officio, at Kommissionen under proceduren forud for vedtagelsen af afgørelsen undlod at meddele, hvilke forhold der ifølge Kommissionen skulle tale imod at imødekomme støtteanmodningen og tale for at meddele afslag, og skal tilsidesættelsen i så fald føre til, at det må fastslås, at afgørelsen er ugyldig? Er det tilladt, at Kommissionen i sin endelige afgørelse som begrundelse henviser til et andet klagepunkt for afslaget, end det, der oprindeligt var blevet henvist til?

5)

Indebærer det en tilsidesættelse af de processuelle garantier og skal det i givet fald anses for en tilsidesættelse af princippet om rettens forudsigelighed, loyalitetsprincippet, princippet om beskyttelse af berettigede forventninger og princippet om god tro, at Kommissionens repræsentant i overvågningsudvalget undlod at orientere om en anden forståelse af bedømmelseskriterierne end den forståelse, som var blevet godkendt af overvågningsudvalget, at Kommissionen undlod at orientere om kriterierne for bedømmelsen forud for vedtagelsen af afgørelsen, der var forskellige fra de godkendte kriterier, at Kommissionen anvendte bedømmelseskriterier, hvis nærmere forståelse skønsmæssigt blev fastsat af Kommissionen, hvilket skyldes den omstændighed, at kriterierne i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (1) af 11. juli 2006 ikke er blevet formuleret på en tilstrækkeligt præcis måde, og skal tilsidesættelsen i så fald anses for at føre til, at afgørelsen er ugyldig?

6)

Indebærer det en tilsidesættelse af kravene om retssikkerhed og rettens forudsigelighed, princippet om at værne om tilliden til stat og love samt subsidiaritetsprincippet, som følger af Den Europæiske Unions primære ret, at Kommissionen i sager vedrørende strukturfondene ikke på forhånd orienterer de berørte personer om, at Kommissionen anvender andre definitioner af samme begreber (som for eksempel af diffusionseffekt-begrebet) end de definitioner, som i forvejen er fastsat i den nationale lovgivning, der er blevet vedtaget til gennemførelse af fællesskabsretten, jf. 65. betragtning til forordning 1083/2006 og artikel 41, stk. 1, artikel 59, stk. 1, litra a), samt artikel 60, litra a), og artikel 70, stk. 1, i forordning 1083/2006, og skal den manglende orientering i så fald anses for en overskridelse af grænserne for Kommissionens skønsbeføjelse?

7)

Er det tilladt at fastslå, at selskabet J.’s projekt ikke opfyldte kriterierne for at opnå finansiering, når det fulde bevismateriale ikke var tilvejebragt og Kommissionen ikke foretog en samlet vurdering af bevismaterialet, hvilket skyldes den omstændighed, at det pågældende individ, der anmodede om godkendelse af et finansielt bidrag, ikke direkte deltog i og ikke blev hørt under den administrative procedure, der førte til vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, og kan en sådan administrativ procedure dermed anses for at være i strid med garantierne for individets individuelle rettigheder i henhold til den primære ret, og skal det i så fald føre til, at afgørelsen er ugyldig?

8)

Er Kommissionens skønsbeføjelse begrænset af de garantier for individets individuelle rettigheder, der følger af Den Europæiske Unions primære ret, i en situation, hvor resultatet af den administrative procedure ved Kommissionen vedrører individet? Skal det navnlig, men ikke udelukkende, anses for udtryk for et åbenbart urigtigt skøn, at Kommissionen undlod at tage hensyn til de processuelle og materielle garantier for beskyttelse af individets individuelle rettigheder, som følger af Den Europæiske Unions primære ret, under bedømmelsesprocessen, og skal det i så fald føre til, at afgørelsen er ugyldig?

9)

Skal kriteriet om et åbenbart urigtigt skøn som et kriterium for at anse en afgørelse for ugyldig anses for en ulovlig indskrænkning af individets individuelle rettigheder, som følger af Den Europæiske Unions primære ret, såfremt kriteriet anvendes således, at tilsidesættelsen af disse individuelle rettigheder og garantier accepteres i det omfang det udøvede skøn var urigtigt, men ikke »åbenbart« urigtigt?

10)

Skal den anfægtede afgørelse om afslag, hvori det vilkårligt blev fastslået, at selskabet J.’s projekt ikke bidrog til virkeliggørelsen af målene for det operationelle program »Innovativ økonomi« (herefter »det operationelle program«), eftersom projektet »ikke medfører nogen diffusionseffekt« (jf. afgørelsens punkt 21), og at »det store projekt savner udbredelsesgrad (diffusion) i den forstand som omhandlet i det operationelle program«, (jf. afgørelsens punkt 23), anses som ugyldig på grund af tilsidesættelsen af EU-retten, herunder princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, princippet om god tro, retssikkerhedsprincippet og retten til god forvaltning i henhold til artikel 41, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder?

11)

Skal den anfægtede afgørelse, hvorved afslaget på medfinansiering af selskabet J.’s projekt blev meddelt på et forkert og vilkårligt grundlag, idet oplysningen om, at 25 % af de medarbejdere, der var ansat inden for rammerne af J.’s projekt, var højt kvalificerede, ikke blev inddraget, og idet vurderingen, hvorefter oprettelsen af afdelingen for forskning og udvikling, der bestod af seks medarbejdere, ikke opfyldte målene for det specifikke mål nr. 5 i det operationelle program, var vilkårlig, anses som ugyldig, idet den er i strid med EU-retten, herunder retten til et forsvar, principperne om retssikkerhed, beskyttelse af berettigede forventninger og god tro, forbuddet mod tilbagevirkende kraft samt princippet om god forvaltning (artikel 41, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder)?

12)

Skal afgørelsen, hvori det (i afgørelsens punkt 30 og 32) urigtigt anføres, at »det fremlagte store projekt var økonomisk og finansielt effektivt og kunne gennemføres i samme tidsperiode, form og lokalitet uden den offentlige støtte«, som blev vedtaget uden at de faktuelle oplysninger, som var forelagt for Kommissionen i den anden anmodning om at bekræfte et finansielt bidrag fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til selskabet J.’s projekt af 1. august 2013, punkt G2, blev inddraget, herunder oplysningerne om forskellen mellem beslutningen om at købe en grund og gennemførelsen af et projekt, hvis formål var at oprette på grunden et automatiseret og innovativt distributionscenter, anses som ugyldig, idet den er i strid med de generelle EU-retlige principper, herunder retten til god forvaltning, retssikkerhedsprincippet, forbuddet mod vilkårlighed og principperne om beskyttelse af berettigede forventninger og om god tro?

13)

Indebærer det en tilsidesættelse af EU-retten, herunder artikel 296 TEUF og artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder, at det ikke fremgår af afgørelsen, hvorvidt det manglende bidrag til gennemførelsen af målene med det operationelle program angår alle tre mål eller kun nogle af de enkelte mål med det operationelle program, og skal det i så fald anses som udtryk for et åbenbart urigtigt skøn, og skal det i givet fald føre til, at det må fastslås, at afgørelsen er ugyldig?

14)

Indebærer det en tilsidesættelse af individets ret til domstolsprøvelse og individets ret til prøvelse af en afgørelses gyldighed ved hjælp af en anmodning om præjudiciel afgørelse samt individets ret til god forvaltning, hver især eller samlet, at Kommissionen ikke formulerede en individuel vurdering med hensyn til opfyldelsen af hvert af de kriterier, som er undergivet Kommissionens bedømmelse, herunder de kriterier, som Kommissionen ikke anså for opfyldte, og at Kommissionen undlod at begrunde sit afslag med hensyn til hvert af kriterierne, og skal disse handlinger anses for at indebære en tilsidesættelse af kravene om retssikkerhed og retlig forudsigelighed, som følger af Den Europæiske Unions primære ret, og skal det i givet fald føre til, at det må fastslås, at afgørelsen er ugyldig?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11.7.2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT 2006, L 210, s. 25).


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3509/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top