1)

Skal artikel 102, stk. 3, litra c), i direktiv 2018/1972/EU (1) og del A, nr. 2) i bilag VIII til dette direktiv fortolkes således, at der af disse bestemmelser følger en ret for telekommunikationsvirksomheden (udbyderen af kommunikationstjenesteydelser) til at fastlægge »priserne for at aktivere de elektroniske kommunikationstjenester« i sine almindelige forretningsbetingelser og vederlagsbestemmelser som kundens »modydelse«?

2)

Skal de nævnte bestemmelser fortolkes således, at »priserne for at aktivere de elektroniske kommunikationstjenester« skal kvalificeres som et vederlag – forstået som en (ægte) modydelse for den betaling, der skyldes i henhold til aftalen – der kan aftales i henhold til principperne for den frie markedsøkonomi – dog på grundlag af de almindelige forretningsbetingelser og vederlagsbestemmelserne – eller således, at der blot er tale om en godtgørelse af udgifter?

3)

Såfremt der blot er tale om en godtgørelse af udgifter:

4)

Såfremt der er tale om et vederlag, forstået som en (ægte) modydelse for den betaling, der skyldes:

5)

Skal artikel 5, første punktum, i direktiv 93/13/EØF fortolkes således, at det inden for anvendelsesområdet for direktiv 2018/1972/EU i henhold til dette direktivs artikel 102, stk. 3, litra c), og del A, nr. 2), i bilag VIII hertil ikke er påkrævet at oplyse i det relevante aftalevilkår, hvad den angivne aktiveringspris beregnes for?