1)

Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 (1) af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (herefter »Rom I-forordningen«) fortolkes således, at en rammeaftale mellem et selskab med hjemsted i én medlemsstat og et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat, der har transport af gods som hovedformål, men som indeholder leveringssteder i forskellige lande, udgør en transportaftale som omhandlet i denne forordning?

Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares benægtende:

2)

Skal Rom I-forordningens artikel 4, stk. 1, litra b), og artikel 4, stk. 2 – i tilfælde af, at der ikke findes en et tilknytningspunkt som omhandlet i Rom I-forordningens artikel 5 – fortolkes således, at rammeaftalen – i modsætning til, hvad der ville være tilfældet ved anvendelse af konventionen af 19. juni 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser (herefter »Rom-konventionen«) – er underlagt loven i det land, hvor tjenesteyderen, dvs. transportøren, har sit sædvanlige opholdssted?

3)

Såfremt det andet præjudicielle spørgsmål besvares benægtende: Er den nævnte rammeaftale i dette tilfælde i henhold til Rom I-forordningens artikel 4, stk. 4 – som ved anvendelse af Rom-konventionen – underlagt loven i det land, hvortil rammeaftalen har den nærmeste tilknytning?

Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende:

2)

Skal Rom I-forordningens artikel 5, stk. 1, sidste punktum, fortolkes således, at den nævnte rammeaftale, i henhold til hvilken transportøren hverken har sit sædvanlige opholdssted i det land, hvor modtagelsesstedet eller leveringsstedet er beliggende, eller i det land, hvor befragteren har sit sædvanlige opholdssted, og i hvilken der er fastlagt flere leveringssteder i forskellige lande, er underlagt loven i det land, hvori det af parterne aftalte hovedleveringssted er beliggende?

3)

Skal Rom I-forordningens artikel 5, stk. 1, sidste punktum, i lyset af Rom I-forordningens artikel 3, stk. 1, sidste punktum, samt af Rom-konventionens artikel 3, stk. 1, sidste punktum, og artikel 4, stk. 1, sidste punktum, fortolkes således, at rammeaftalen, såfremt hovedleveringsstedet ikke udgør et tilknytningspunkt (dvs. såfremt det andet præjudicielle spørgsmål besvares benægtende), eller såfremt der ikke kan identificeres et eneste aftalt hovedleveringssted, kan være underlagt forskellige love for hvert aftalt hovedleveringssted?

4)

Skal Rom I-forordningens artikel 4, stk. 1, litra b), og artikel 4, stk. 2 – i tilfælde af, at der ikke findes et tilknytningspunkt som omhandlet i Rom I-forordningens artikel 5 – fortolkes således, at rammeaftalen – i modsætning til, hvad der ville være tilfældet ved anvendelsen af Rom-konventionen – er underlagt loven i det land, hvor transportøren som tjenesteyder og den part, der skal levere den for transportaftalen karakteristiske ydelse, har sit sædvanlige opholdssted?

5)

Såfremt det fjerde præjudicielle spørgsmål besvares benægtende: Er den nævnte rammeaftale i dette tilfælde – som ved anvendelsen af Rom-konventionen – i henhold til Rom I-forordningens artikel 4, stk. 4, underlagt loven i et land, hvortil rammeaftalen har den nærmeste tilknytning?