—

Den anfægtede afgørelse tilsidesætter de bindende virkninger af dom af 15. september 2011, Bennett m.fl. mod OHMI (F-102/09, EU:F:2011:138), hvori det blev fastslået, at anvendelsen af en kontrakt som hjælpeansat mellem kontrakter som midlertidigt ansat og ændringen af denne kontrakt til en kontrakt som midlertidigt ansat på ubestemt tid har karakter af misbrug.

—

Ved at behandle denne periode som en afbrydelse af tilknytningen til pensionsordningen opretholder administrationen virkningerne af et retsmisbrug i strid med ansættelsesvilkårenes artikel 8 og princippet om retskraft.

—

Perioden fra den 16. oktober 2004 til den 31. maj 2005, hvor sagsøgeren gjorde tjeneste som hjælpeansat, blev fuldt ud reguleret ved en afgørelse fra PMO (en rettighedsskabende forvaltningsretsakt), som udtrykkeligt fastsætter, at denne periode med henblik på pensionen anses for at være gennemført som midlertidigt ansat og fuldt ud godkendt i EU-pensionsordningen.

—

Det forhold, at denne regulering næsten femten år senere, ved fastsættelsen af pensionsrettighederne, drages i tvivl, er i strid med retssikkerhedsprincippet, beskyttelsen af den berettigede forventning og den faste retspraksis vedrørende tilbagetrækning af rettighedsskabende retsakter.

—

Ved fejlagtigt at antage, at tilknytningen til pensionsordningen var afbrudt, tilsidesatte administrationen det afgørende kriterium, der blev opstillet ved dom af 15. december 2022, Picard mod Kommissionen (C-366/21 P, EU:C:2022:984), nemlig kontinuiteten i indbetalingen af bidrag til EU-pensionsordningen.

—

Denne fejl fører til en uberettiget anvendelse af den nye tilskrivningssats efter reformen (1,9 %) og til en ufordelagtig behandling af sagsøgeren i forhold til andre ansatte, der trådte i tjeneste før den 1. maj 2004, hvilket er i strid med ligebehandlingsprincippet.