Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62025CN0813

Sag C-813/25 P: Appel indgivet den 10. december 2025 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 24. september 2025 i sag T-309/23, Aliud Pharma GmbH mod Kommissionen

EUT C, C/2026/467, 2.2.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/467/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/467/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/467

2.2.2026

Appel indgivet den 10. december 2025 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 24. september 2025 i sag T-309/23, Aliud Pharma GmbH mod Kommissionen

(Sag C-813/25 P)

(C/2026/467)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved F. Erlbacher, L. Haasbeek, E. Mathieu og A. Spina, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Aliud Pharma GmbH og Biogen Netherlands BV

Appellantens påstande

Den appellerede dom ophæves.

Frifindelse.

Aliud Pharma GmbH tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har Europa-Kommissionen fremsat et enkelt appelanbringende om en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 14, stk. 11, i forordning (EF) nr. 726/2004 (1). Retten begik denne retlige fejl, idet den fastslog, at Kommissionen ikke kunne vedtage Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2023)3067 (final) af 2. maj 2023 om ændring af markedsføringstilladelsen udstedt ved afgørelse C(2014) 601 (final) for det humanmedicinske lægemiddel »Tecfidera«, som anerkendte endnu et års markedsføringsbeskyttelse.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31.3.2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT 2004, L 136, s. 1).


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/467/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top