1)

Skal Den Europæiske Unions Domstols afgørelse i sag C-620/17 og i sag C-362/18 fortolkes således, at såfremt en medlemsstats lovgivning tillader fornyet prøvelse af en endelig dom på grundlag af en ny afgørelse fra en national ret og fra Alkotmánybíróság (forfatningsdomstol, Ungarn), da skal en fornyet prøvelse af retskraften, hvilken prøvelse ophæver denne retskraft, obligatorisk kunne iværksættes i henhold til ækvivalensprincippet, effektivitetsprincippet og princippet om loyalt samarbejde med henblik på at sikre overensstemmelse med EU-retten som fortolket ved en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol?

2)

Såfremt, på grundlag af besvarelsen af det første præjudicielle spørgsmål, en fornyet prøvelse af retskraften, hvilken prøvelse ophæver denne retskraft, skal kunne iværksættes, herunder med henblik på at sikre overensstemmelse med EU-retten som fortolket ved en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, finder de nationale processuelle bestemmelser om formaliteten med hensyn til fornyet prøvelse da anvendelse?

3)

Kan kompetencen for den nationale ret, der sikrer en ensartet anvendelse af national ret, og som træffer afgørelse i sidste instans, i henhold til artikel 267 TEUF omfatte en indskrænkende eller udvidende fortolkning af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol om fortolkning af EU-retten eller en fortolkning, som idet den afviger fra en tidligere fortolkningslinje, fratager dommen dens effektive virkning på grundlag af bestemmelserne i national ret?

4)

Er EU-retten i henhold til artikel 267 TEUF til hinder for en bestemmelse i en medlemsstat – og kan denne bestemmelse dermed undlades anvendt – hvorefter retten er bundet af en afgørelse om ensretning af praksis afsagt af den øverste nationale retsinstans, selv når det lægges til grund, at de materielle vurderinger i denne afgørelse i lyset af Den Europæiske Unions Domstols fortolkning ikke sikrer EU-rettens effektive virkning eller overholdelsen af borgernes rettigheder?