Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62025CN0499

Sag C-499/25, Strinotto: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte d’appello di Venezia (Italien) den 22. juli 2025 – straffesag mod B.C.

EUT C, C/2025/5317, 13.10.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5317/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5317/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/5317

13.10.2025

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte d’appello di Venezia (Italien) den 22. juli 2025 – straffesag mod B.C.

(Sag C-499/25, Strinotto  (1) )

(C/2025/5317)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte d’appello di Venezia

Tiltalte i straffesagen

B.C.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Tillader artikel 24 i direktiv 2014/41/EU (2), for så vidt som denne bestemmelse fastsætter, at udstedelsesmyndigheden også kan udstede en europæisk efterforskningskendelse med henblik på afhøring af mistænkte eller tiltalte via videokonference eller en anden audiovisuel transmission, sammenholdt med 24. og 26. betragtning til dette direktiv, udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse med henblik på afhøring via videokonference af en tiltalt, som opholder sig i frihed på fuldbyrdelsesstatens område, med henblik på at sikre den pågældendes tilstedeværelse og deltagelse i den verserende straffesag i udstedelsesstaten?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan den fuldbyrdende judicielle myndighed i stedet for en europæiske arrestordre med henblik på retsforfølgning, som allerede er udstedt alene med henblik på at sikre tiltaltes deltagelse i sagen i udstedelsesstaten, anmode om tilbagekaldelse af den europæiske arrestordre og om udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse med henblik på afhøring via videokonference af tiltalte for at sikre den pågældendes tilstedeværelse og deltagelse i den verserende straffesag i udstedelsesmedlemsstaten?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, skal den judicielle myndighed i udstedelsesstaten træffe afgørelse om tilbagekaldelse af den europæiske arrestordre og om udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse med henblik på afhøring via videokonference af tiltalte for at sikre den pågældendes tilstedeværelse og deltagelse i den verserende straffesag i udstedelsesmedlemsstaten?

4)

Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, kan eller skal udstedelsesstaten tilbagekalde den europæiske arrestordre, når tiltalte har erklæret at ville give møde til den i denne stat verserende straffesag, og den pågældendes forsvarere har forsikret, at de vil ledsage tiltalte til retsmødet i straffesagen ved retten i nævnte stat?


(1)  Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3.4.2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager (EUT 2014, L 130, s. 1).


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5317/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top