1.

Skal begrebet »højrisiko-AI-system« som omhandlet i nr. 8) i bilag III til forordning nr. 2024/1689 (1) fortolkes således, at det betegner et softwareprogram, som genererer automatiske resultater eller anvender elementer af kunstig intelligens og hjælper den sagkyndige med at udarbejde en sagkyndig erklæring, som danner grundlag for rettens afsluttende retsafgørelse?

2.

Skal artikel 101 TEUF fortolkes således, at retten kan støtte sig på en sagkyndig erklæring, der understøttes af et softwareprodukt, som ikke er bestemt for fællesskabets marked, men som den sagkyndige har tilpasset til Det Europæiske Fællesskabs krav og standarder?

3.

Skal artikel 86, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2024/1689 og princippet om menneskelig vurdering (human oversight, verification) fortolkes således, at de kun tillader en national domstol at anvende en sagkyndig erklæring, som er udarbejdet af en sagkyndig, men som understøttes af kunstig intelligens eller en algoritme til automatisk generering af et resultat, til at udstede den afsluttende retsafgørelse, hvis den sagkyndige har vurderet det resultat, som genereres af den kunstige intelligens eller algoritmen, manuelt, idet han har taget hensyn til de faktiske omstændigheder og sandsynligheden for, at de faktisk forekommer i den objektive virkelighed på grundlag af sin viden inden for videnskab og teknik samt sin professionelle erfaring?

4.

Skal retten til en retfærdig og uafhængig domstol som omhandlet i artikel 19 TEU og princippet om gennemsigtighed i forbindelse med automatiske afgørelser som omhandlet i artikel 86, stk. 1, i forordning nr. 2024/1689 (transparency) fortolkes således, at de tillader en national domstol at støtte sig på en sagkyndig erklæring, som understøttes af kunstig intelligens eller et automatisk genereret resultat, såfremt den sagkyndige erklæring er vurderet af den sagkyndige ekspert på grundlag af dennes professionelle erfaring og viden?

5.

Skal retten til en retfærdig og uafhængig domstol som omhandlet i artikel 19 TEU og princippet om sporbarhed (traceability) i forbindelse med automatiserede afgørelser som omhandlet i artikel 86, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2024/1689 fortolkes således, at en sagkyndig erklæring kan understøttes af kunstig intelligens eller et automatisk genereret resultat, som ikke sker i henhold til europæiske standarder, men den sagkyndige i forbindelse med udarbejdelsen af den sagkyndige erklæring imidlertid har taget hensyn til de konstaterede faktiske omstændigheder og de indsamlede beviser og tilpasset dem til europæiske standarder og normer?

6.

Skal retten til en menneskelig vurdering af vigtige afgørelser (human oversight), princippet om sporbarhed (traceability) og princippet om forklarlighed (explainability) som omhandlet i artikel 86 i forordning nr. 2024/1689 fortolkes således, at de er opfyldt, hvis den sagkyndige har vurderet den automatisk genererede afgørelse og ændret softwarens fabriksindstillinger (default), idet den sagkyndige har tilpasset dem til de konstaterede faktiske omstændigheder samt til sin professionelle viden og erfaring?

7.

Skal princippet om forklarlighed (explainability) og princippet om sporbarhed (traceability) som omhandlet i artikel 86, stk. 1, i forordning nr. 2024/1689 i forbindelse med black box-effekten (black box effect) fortolkes således, at de forpligter den sagkyndige til i forbindelse med udarbejdelsen af en sagkyndig erklæring, som er understøttet af kunstig intelligens eller et automatisk genereret resultat, at forelægge en fuldstændig rapport om algoritmen for alle foretagne kalkulationer og antagelser, herunder de elementære kalkulationer, der anvendes som erstatning for formler og ikke giver nogen form for konkrete informationer om tvistens genstand?

8.

Skal artikel 86, stk. 1, i forordning nr. 2024/1689 fortolkes således, at retten til forklaring er opfyldt, hvis den sagkyndige har vurderet det resultat, der genereres ved hjælp af kunstig intelligens eller en algoritme til automatisk udarbejdelse af resultatet, på grundlag af sine professionelle kvalifikationer og sin professionelle erfaring på dette område?

9.

Skal artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt retssikkerhedsprincippet og standstill-princippet fortolkes således, at en national ret kan forelægge Domstolen en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af en EU-forordning, der er trådt i kraft, men hvis bestemmelser endnu ikke finder anvendelse, når retsvirkningerne af denne forordning har betydning for afgørelsen af en sag, der verserer ved den pågældende ret?

10.

Skal artikel 113 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og princippet om loyalt samarbejde fortolkes således, at de finder tidsmæssig anvendelse på retsforhold, der er opstået før forordningens anvendelsesdato, men som fortsætter med at have retsvirkninger efter denne dato?