Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62024TN0354

Sag T-354/24: Sag anlagt den 15. juli 2024 – Mowi Poland mod Kommissionen

EUT C, C/2024/5119, 26.8.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/5119/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/5119/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/5119

26.8.2024

Sag anlagt den 15. juli 2024 – Mowi Poland mod Kommissionen

(Sag T-354/24)

(C/2024/5119)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Mowi Poland S.A. (Ustka, Polen) (ved advokaterne Z. Kiedacz og K. Puchalska)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/114 af 14. december 2023 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 for så vidt angår særlige hygiejnekrav for visse kødprodukter, fiskevarer, mejeriprodukter og æg annulleres i sin helhed (1).

Subsidiært annulleres Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/114 delvist, idet punkt 3, litra e), i bilaget til denne forordning annulleres, i det omfang Retten ikke finder, at denne bestemmelse påvirker indholdet af denne retsakt i sin helhed.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Det første anbringende omhandler en tilsidesættelse af artikel 290 TEUF. Denne tilsidesættelse består i, at den anfægtede retsakt vedrører væsentlige bestemmelser, der er forbeholdt lovgivningsmæssige retsakter.

2.

Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 5, stk. 4, TEU. Denne tilsidesættelse består i, at den anfægtede retsakt er i strid med proportionalitetsprincippet. Denne modstrid kommer til udtryk derved, at denne retsakt ikke er hensigtsmæssig, nødvendig og proportional.

3.

Det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (2). Denne tilsidesættelse består i den omstændighed, at den anfægtede retsakt ikke tjener til at opnå formålene med forordning nr. 853/2004, nemlig fødevaresikkerheden og sikring af, at det indre marked fungerer korrekt.

4.

Det fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 13 i forordning (EF) nr. 853/2004. Denne tilsidesættelse består i, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet ikke er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af den delegerede forordning, selv om dette ifølge sagsøgeren var obligatorisk i den foreliggende sag.


(1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/114 af 14.12.2023 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 for så vidt angår særlige hygiejnekrav for visse kødprodukter, fiskevarer, mejeriprodukter og æg (EUT L 2024/1141).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 853/2004 af 29.4.2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT 2004, L 139, s. 55).


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/5119/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top