1)

Er EU-retten, og navnlig artikel 36-38 i direktiv 2013/32/EU (2), også sammenholdt med 42., 46. og 48. betragtning til direktivet og fortolket i lyset af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (samt EMRK’s artikel 6 og 13), til hinder for, at en national lovgiver, som har kompetence til at tillade, at der udarbejdes lister over sikre oprindelseslande, og til at regulere de relevante kriterier og informationskilder, også direkte ved en primær retsakt udpeger et tredjeland som sikkert oprindelsesland?

2)

Er EU-retten, og navnlig artikel 36-38 i samme direktiv, også sammenholdt med 42., 46. og 48. betragtning til direktivet og fortolket i lyset af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (samt EMRK’s artikel 6 og 13), under alle omstændigheder til hinder for, at den nationale lovgiver udpeger et tredjeland som sikkert oprindelsesland uden at gøre de kilder, som er blevet anvendt for at begrunde denne udpegelse, tilgængelige og verificerbare, således at asylansøgeren forhindres i at anfægte dem og retten i at efterprøve oprindelsen, autoriteten, pålideligheden, relevansen, den aktuelle karakter, fuldstændigheden og, generelt, indholdet af disse kilder og drage deres egne konklusioner om, hvorvidt de materielle betingelser for en sådan udpegelse, der er omhandlet i bilag I til direktivet, er opfyldt?

3)

Skal EU-retten, og navnlig artikel 36-38 i samme direktiv, også sammenholdt med 42., 46. og 48. betragtning til direktivet og fortolket i lyset af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (samt EMRK’s artikel 6 og 13), fortolkes således, at en ret inden for rammerne af en fremskyndet grænseprocedure [for personer, der kommer] fra et land, som er udpeget som sikkert oprindelsesland, herunder fasen for stadfæstelsen af den deri fastsatte frihedsberøvelse, under alle omstændigheder kan benytte sig af oplysninger om oprindelseslandet ved selvstændigt at indhente dem fra de i direktivets artikel 37, stk. 3, nævnte kilder, som er hensigtsmæssige for at afgøre, om de materielle betingelser for en sådan udpegelse, der er omhandlet i bilag I til direktivet, er opfyldt?

4)

Er EU-retten, og navnlig artikel 36-38 i samme direktiv samt bilag I hertil, også sammenholdt med 42., 46. og 48. betragtning til direktivet og fortolket i lyset af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (samt EMRK’s artikel 6 og 13), til hinder for, at et tredjeland udpeges som »sikkert oprindelsesland«, såfremt der i dette land findes personkategorier, med hensyn til hvilke landet ikke opfylder de materielle betingelser for en sådan udpegelse, der er omhandlet i bilag I til direktivet?