Domstolens dom (Niende Afdeling) af 26. marts 2026 – Freistaat Bayern mod Euroherc osiguranje d.d. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Visoki trgovački sud – Kroatien)

(Sag C-357/24  (1) , Freistaat Bayern (Refusion af lønkompensation til arbejdsgiveren))

(Præjudiciel forelæggelse - social sikring - koordinering af de sociale sikringsordninger - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 1, litra q), nr. iv) - begrebet »kompetent institution« - arbejdsgiver - artikel 3, stk. 1, litra a) - begrebet »ydelser ved sygdom« - bevarelse af lønnen ved midlertidig uarbejdsdygtighed - artikel 85, stk. 1 - ydelser, der skal betales i medfør af en medlemsstats lovgivning for en skade, der er indtruffet på en anden medlemsstats område - arbejdsgiverens ret til at gøre regres mod den ansvarlige tredjepart - skadelidtes rettigheder - subrogation - grænser)

(C/2026/3019)

Processprog: kroatisk

Den forelæggende ret

Visoki trgovački sud

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Freistaat Bayern

Sagsøgt: Euroherc osiguranje d.d.

Konklusion

1) Artikel 1, litra q), nr. iv), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012, skal fortolkes således, at begrebet »kompetent institution« som omhandlet i denne bestemmelse kan omfatte en arbejdsgiver, der i henhold til en ordning om sine forpligtelser skal sikre ydelser, der er omfattet af denne forordnings artikel 3, stk. 1, med senere ændringer.

2) Artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 883/2004, som ændret ved forordning nr. 465/2012, skal fortolkes således, at begrebet »ydelser ved sygdom« som omhandlet i denne bestemmelse kan omfatte ydelser til bevarelse af lønnen, der udbetales i en medlemsstat på grund af midlertidig uarbejdsdygtighed under sygeorlov som følge af en ulykke, der er indtruffet på en anden medlemsstats område, og som hverken er en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.

3) Artikel 85, stk. 1, i forordning nr. 883/2004, som ændret ved forordning nr. 465/2012, skal fortolkes således, at en arbejdsgiver, som forpligtet institution, kun har ret til at kræve refusion af ydelser ved sygdom, der er udbetalt til en ansat for en skade, der er indtruffet i en anden medlemsstat, fra den ansvarlige tredjepart eller dennes forsikringsgiver, hvis der i den medlemsstat, hvor skaden er indtruffet, findes et retsgrundlag, der gør det muligt at opnå en sådan refusion af disse ydelser eller ydelser, der er sammenlignelige med hensyn til deres respektive genstand og formål.

(1)  EUT C, C/2024/5492.