Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62023CN0191

    Sag C-191/23: Sag anlagt den 24. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

    EUT C 173 af 15.5.2023, p. 27–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    15.5.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 173/27


    Sag anlagt den 24. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

    (Sag C-191/23)

    (2023/C 173/38)

    Processprog: portugisisk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Hermes og L. Santiago de Albuquerque, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

    Sagsøgerens påstande

    Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 2 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (1), idet den ikke har udarbejdet og gennemført handlingsplaner, der opfylder de krav, der er anført i denne forordnings artikel 13, og ikke straks har fremsendt dem til Kommissionen.

    Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    I henhold til artikel 13, stk. 2 og 5, i forordning (EU) nr. 1143/2014 skulle Den Portugisiske Republik inden for tre år fra vedtagelsen af listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan (»EU-listen«), udarbejde og gennemføre et sæt handlingsplaner for at håndtere de prioriterede spredningsveje for utilsigtet introduktion og spredning af disse arter på sit område og i sine havområder, og fremsende disse planer til Kommissionen.

    Den Portugisiske Republik har identificeret 11 prioriterede spredningsveje, som er omfattet af 7 udkast til handlingsplaner.

    Den Portugisiske Republik har imidlertid ikke angivet, hvornår disse planer forventes færdiggjorte og vedtaget, og den har ikke fremsendt dem til Kommissionen.


    (1)  EUT 2014, L 317, s. 35.


    Top