This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62023CN0010
Case C-10/23, Remia Com Impex: Request for a preliminary ruling from the Înalta Curte de Casație și Justiție (Romania) lodged on 11 January 2023 — Remia Com Impex SRL v Autoritatea Națională Sanitară Veterinară și pentru Siguranța Alimentelor, Direcția Sanitară Veterinară și pentru Siguranța Alimentelor Dolj
Sag C-10/23, Remia Com Impex: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie (Rumænien) den 11. januar 2023 — Remia Com Impex SRL mod Autoritatea Naţională Sanitară Veterinară şi pentru Siguranţa Alimentelor og Direcţia Sanitară Veterinară şi pentru Siguranţa Alimentelor Dolj
Sag C-10/23, Remia Com Impex: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie (Rumænien) den 11. januar 2023 — Remia Com Impex SRL mod Autoritatea Naţională Sanitară Veterinară şi pentru Siguranţa Alimentelor og Direcţia Sanitară Veterinară şi pentru Siguranţa Alimentelor Dolj
EUT C 164 af 8.5.2023, pp. 29–30
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
8.5.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 164/29 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie (Rumænien) den 11. januar 2023 — Remia Com Impex SRL mod Autoritatea Naţională Sanitară Veterinară şi pentru Siguranţa Alimentelor og Direcţia Sanitară Veterinară şi pentru Siguranţa Alimentelor Dolj
(Sag C-10/23, Remia Com Impex)
(2023/C 164/38)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Remia Com Impex SRL
Sagsøgte: Autoritatea Naţională Sanitară Veterinară şi pentru Siguranţa Alimentelor og Direcţia Sanitară Veterinară şi pentru Siguranţa Alimentelor Dolj
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal forordning (EF) nr. 853/2004 (1) samlet set, og navnlig bestemmelserne i artikel 1, stk. 3-5, fortolkes således, at frysehuse, der foretager detailsalg til andre detailvirksomheder, men ikke til den endelige forbruger, skal være autoriserede i henhold til denne forordning, når den berørte aktivitet ikke er omfattet af undtagelserne i artikel 1, stk. 5, litra b)? |
|
2) |
Skal den nævnte forordning og EU-retten generelt fortolkes således, at de nationale myndigheder med kompetence til at sikre iværksættelsen af den politik, der udgør det formål, som skal forfølges gennem lovgivningen, og til at sikre, at de berørte økonomiske aktører opfylder de dertil relaterede forpligtelser, har pligt til at fortolke kravet vedrørende en marginal, lokal og begrænset aktivitet i den samme forordnings artikel 1, stk. 5, litra b), nr. ii), i lyset af 13. betragtning hertil, eller kan de fravige denne fortolkning ved brug af egne begrebsdefinitioner? |
|
3) |
Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, skal definitionerne i en national retsakt til gennemførelse af forordningen da overholde kernen i de respektive begreber, sådan som denne er beskrevet i 13. betragtning? |
|
4) |
Henset til, at bestemmelserne i artikel 17 i Normele atașate Ordinului n. 111/2008 (regler vedlagt dekret nr. 111/2008) fastsætter, at detailsalg af animalske produkter også kan inkludere levering og salg af produkterne til andre detailvirksomheder på hele det rumænske område uden krav om autorisation med hensyn til dyrevelfærd, er EU-retten og navnlig forordning (EF) nr. 853/2004 da til hinder for en sådan bestemmelse og/eller en sådan administrativ praksis? |
|
5) |
Kræver ækvivalensprincippet, at såfremt en administrativ myndigheds foranstaltning kan annulleres, fordi den ikke er forenelig med en national lov, kan denne administrative retsakt ligeledes annulleres, såfremt den ikke er forenelig med en relevant EU-forordning såsom forordning (EF) nr. 853/2004? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29.4.2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT 2004, L 139, s. 55).