This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62022CN0794
Case C-794/22, Banco Santander: Request for a preliminary ruling from the Tribunal Supremo (Spain) lodged on 23 December 2022 — FSC v Banco Santander, S.A.
Sag C-794/22, Banco Santander: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 23. december 2022 — FSC mod Banco Santander SA
Sag C-794/22, Banco Santander: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 23. december 2022 — FSC mod Banco Santander SA
EUT C 173 af 15.5.2023, p. 12–13
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
15.5.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 173/12 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 23. december 2022 — FSC mod Banco Santander SA
(Sag C-794/22, Banco Santander)
(2023/C 173/18)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Supremo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: FSC
Sagsøgt: Banco Santander SA
Præjudicielt spørgsmål
Skal bestemmelserne i artikel 34, stk. 1, litra a) og b), sammenholdt med artikel 53, stk. 1 og 3, og artikel 60, stk. 2, første afsnit, litra b) og c), i direktiv 2014/59/EU (1) fortolkes således, at den eventuelle fordring eller rettighed, som vil opstå, hvis den enhed, der har efterfulgt Banco Popular, dømmes til at betale erstatning som følge af et erstatningssøgsmål vedrørende markedsføringen af et finansielt produkt (efterstillede kortfristede obligationer, som obligatorisk kan konverteres til aktier i samme bank), idet dette produkt ikke er et af de kernekapitalinstrumenter, som foranstaltningerne til afvikling af Banco Popular vedrørte, og endte med at blive konverteret til aktier i banken, inden foranstaltningerne til afvikling af banken blev iværksat (den 7.6.2017), kan anses for et passiv, der berøres af bestemmelsen om nedskrivning eller ophævelse i artikel 53, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU, idet dette passiv udgør en forpligtelse eller et krav, »der ikke er opstået«, således at denne fordring eller rettighed vil være afviklet og ikke vil kunne gøres gældende over for Banco Santander som efterfølger til Banco Popular, når det søgsmål, som ville føre til en domfældelse til at betale erstatning, er anlagt efter afslutningen af proceduren for afvikling af banken?
Eller skal disse bestemmelser derimod fortolkes således, at den omhandlede fordring eller rettighed vil udgøre en forpligtelse eller et krav, »der er opstået« — direktivets artikel 53, stk. 3 — eller en »forpligtelse, der allerede fandtes« på tidspunktet for afviklingen af banken — artikel 60, stk. 2, litra b) — og som sådan er undtaget fra effekterne af afviklingen eller ophævelsen af disse forpligtelser eller krav og som følge heraf kan gøres gældende over for Banco Santander som efterfølger til Banco Popular, herunder når det søgsmål, som ville føre til en domfældelse til at betale erstatning, er anlagt efter afslutningen af proceduren for afvikling af banken?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.5.2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT 2014, L 173, s. 190).