Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62022CN0678

    Sag C-678/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla Krakowa — Podgórza w Krakowie (Polen) den 3. november 2022 — Profi Credit Polska S.A. mod G.N.

    EUT C 35 af 30.1.2023, p. 33–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    30.1.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 35/33


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla Krakowa — Podgórza w Krakowie (Polen) den 3. november 2022 — Profi Credit Polska S.A. mod G.N.

    (Sag C-678/22)

    (2023/C 35/39)

    Processprog: polsk

    Den forelæggende ret

    Sąd Rejonowy dla Krakowa — Podgórza w Krakowie

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Profi Credit Polska S.A.

    Sagsøgt: G.N.

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal artikel 10, stk. 2, litra f), sammenholdt med artikel 3, litra j), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (1), og henset til EU-rettens effektivitetsprincip, formålet med dette direktiv, og set i lyset af artikel 3, stk. 1 og 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (2), fortolkes således, at de er til hinder for en praksis, hvor bestemmelser, hvis indhold ikke har været genstand for en individuel forhandling mellem den erhvervsdrivende (kreditgiveren) og forbrugeren (kredittageren), inkluderes i kreditaftaler, og hvorefter der fastsætter renter, ikke kun af det beløb, der udbetales til forbrugeren, men også af renteuafhængige kreditomkostninger (dvs. provision eller andre gebyrer, som ikke er en del af det beløb, der udbetales til forbrugeren, og som indgår i det samlede beløb, som forbrugeren skal betale ved opfyldelsen af sin forpligtelse i henhold til forbrugerkreditaftalen)?

    2)

    Skal artikel 10, stk. 2, litra f) og g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L.2008 133.66), og i forbindelse principperne om EU-rettens effektivitet og formålet med dette direktiv, og i lyset af artikel 5, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L.1993 95 29), fortolkes således, at disse regler er til hinder for en praksis, hvor der medtages bestemmelser i kreditaftaler, hvis indhold ikke har været genstand for en individuel forhandling mellem den erhvervsdrivende (kreditgiveren) og forbrugeren (kredittageren), men som kun oplyser om lånerenten og det samlede beløb af kapitaliserede renter, som forbrugeren skal betale for at opfylde sin forpligtelse i henhold til denne aftale, uden samtidigt klart at oplyse forbrugeren om, at grundlaget for beregningen af de kapitaliserede renter (udtrykt i beløb) er et andet beløb end det lånebeløb, der faktisk er udbetalt til forbrugeren, og særligt, at dette beløb udgøres af summen af det udbetalte beløb til forbrugeren og de renteuafhængige kreditomkostninger (dvs. provisioner eller andre gebyrer, der ikke er en del af det beløb, der udbetales til forbrugeren, og som indgår i det samlede beløb, som forbrugeren skal betale for at opfylde sine forpligtelser i henhold til forbrugerkreditaftalen)?


    (1)  EUT 2008, L 133, s. 66).

    (2)  EFT 1993, L. 95, s. 29) polsk specialudgave: kapitel 15 bind 002 s. 288 — 293.


    Top