Appel iværksat den 19. januar 2022 af Europa-Kommissionen til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 10. november 2021 i sag T-771/20, KS og KD mod Rådet m.fl.

(Sag C-44/22 P)

(2022/C 109/27)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved Y. Marinova og J. Roberti di Sarsina, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: KS, KD, Rådet for Den Europæiske Union og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat fire anbringender.

Første anbringende: Retten begik en retlig fejl, i) ved ikke at anerkende grænsen for Unionens retsinstansers kompetence i artikel 24 TEU og artikel 275 TEUF som en undtagelse fra Domstolens almindelige kompetence, ii) ved ikke at fortolke denne undtagelse restriktivt, hvilket er i strid med Domstolen faste praksis og iii) ved i denne sammenhæng fejlagtigt at fortolke dommene i sagerne H (1), SatCen (2) og Elitaliana (3) som om de ikke støtter Domstolens kompetence i den foreliggende sag.

Andet anbringende: Retten begik en retlig fejl ved ikke at kvalificere søgsmålet korrekt som et erstatningssøgsmål for skader som følge af angivelige tilsidesættelser af grundlæggende menneskerettigheder, og ved ikke at fortolke grænserne for Domstolens kompetence i lyset af menneskerettighederne og retsstatskravene i henhold til EU’s primære ret, hvori Domstolens kompetence i den foreliggende sag er fastsat.

Første led: Retten begik en retlig fejl, idet den kvalificerede de vedtagelser, handlinger eller udeladelser, som sagsøgerne i hovedsagen har anfægtet, som værende omfattet af politiske eller strategiske anliggender med tilknytning til missionen og som omhandlende definitionen eller gennemførelsen af FUSP (Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik), og ikke som værende vedtagelser, handlinger eller udeladelser, der kunne forvolde skade som følge af angivelige tilsidesættelser af menneskerettigheder i en FUSP-sammenhæng.

Andet led: Retten begik en retlig fejl ved ikke at fortolke artikel 24 TEU og artikel 275 TEUF i lyset af EU’s grundlæggende rettigheder og friheder i henhold til chartret og EMRK og EU’s grundlæggende værdier vedrørende retsstatsprincippet og overholdelsen af menneskerettighederne i traktaterne (artikel 2 TEU, artikel 3, stk. 5, TEU, artikel 6, stk. 1 og 3, TEU, artikel 21, stk. 2, litra b), TEU og artikel 23 TEU, samt artikel 19 TEU, og chartrets artikel 47).

Tredje anbringende: Retten begik en retlig fejl, idet den fejlfortolkede dommen i sagen Bank Refah (4) og idet den ikke anså erstatningssøgsmålet som et uafhængigt sagsanlæg, der ikke kan undtages fra Domstolens kompetence i henhold til artikel 268 TEUF og artikel 340, stk. 2, TEUF.

Fjerde anbringende: Retten begik en retlig fejl ved ikke at sikre EU’s retsordens selvstændighed og ved at fratage sagsøgerne i hovedsagen adgangen til effektive retsmidler.

Første led: Retten begik en retlig fejl ved ikke at fastslå Unionens retsinstansers enekompetence til at træffe afgørelse i den foreliggende sag.

Andet led: Retten begik en retlig fejl ved i den foreliggende sag at fratage sagsøgerne i hovedsagen adgangen til effektive retsmidler og rent faktisk efterlade dem uden reel mulighed for at sikre beskyttelse af deres grundlæggende rettigheder.

(1)  Domstolens dom af 19.7.2016, H mod Rådet m.fl., C-455/14 P, EU:C:2016:569.

(2)  Rettens dom af 25.10.2018, KF mod SatCen, T-286/15, EU:T:2018:718; Domstolens dom af 25.6.2020, SatCen mod KF, C-14/19 P, ECLI:EU:C:2020:492; Rettens kendelse af 10.7.2020, KF mod SatCen, T-619/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:337; Domstolens dom af 14.10.2021, KF mod SatCen, C-464/20 P, ikke trykt i Sml., ECLI:EU:C:2021:848.

(3)  Domstolens dom af 12.11.2015, Elitaliana mod Eulex Kosovo, C-439/13 P, EU:C:2015:753.

(4)  Domstolens dom af 6.10.2020, Bank Refah Kargaran mod Rådet, C-134/19 P, EU:C:2020:793.